Optimer din signatur som fotograf

OPTIMER DIN SIGNATUR


Din signatur som fotograf er en vital del af din markedsføring. Signaturen består ikke kun af dit logo og dit profilbillede, men også af din brug af af dem.

DIN SIGNATUR I MEDIERNE

Promovering er dit vigtigste fokusområde som fotograf, foruden det at kunne levere høj kvalitet. Der er mange måder at få nye kunder på. Nogle af dem er via Facebook, LinkedIn, Instagram, Dit eget website, Trykt reklame, Youtube / Vimeo og Gæsteblogging.

MIT PRIMÆRE TIP TIL DIG

Mine to bedste råd til dig som fotograf er helt klare:
Ud over at du naturligvis skal kunne levere gode billeder, skal du holde en ensartet linje i din signatur. Det vil sige korrekt og ensartet brug af dit logo på hjemmesiden, i din mailsignatur, på dit tøj, på din bil, på dit visitkort osv.

Den anden og lige så vigtige signatur er dit portrætfoto. Brugt korrekt er portrætbilleder et stærkt værktøj i din markedsføring af dit selv og dit virke som fotograf.

 Begge regler gælder, uanset din målgruppe er private eller professionelle kunder.

ET GODT PROFILBILLEDE

Det gode profilbilleder af dig selv er en smagssag. Dog vil jeg sige, at billederne skal vise specielt dine øjne klart men også gerne resten af dit ansigt. Billedet skal være det samme på alle medier eller dine kunder skal nemt kunne genkende dig på tværs af et til tre forskellige profilbilleder.

Genkendelsen af dig kan skabes ved optimal brug af dit kendetegn. Et kendetegn kan være, at du har et stort rødt hår, altid bærer en blå læderjakke, bruger bestemte solbriller m.m. Alternativt kan du lade dine profilbilleder variere ganske lidt, så du alligevel bliver genkendt selv hvis du bruger to forskellige billeder på tværs af medierne.

EN ÅBENLYS KUNDEGRUPPE

Det er typisk, at selv ikke professionelle erhvervsfolk forstår at bruge deres profilbilleder optimalt. Ofte har de slet intet professionelt billede af dem selv eller fotostilen varierer meget på virksomhedens OM-side.

Jeg ser også tit, at der ikke er nogen klare retningslinjer for, hvordan virksomhederne bruger billeder af kontormiljøet, virksomhedens ansatte eller direktion.

Så du kan komme langt som fotograf bare ved at rådgive og vise, at du har styr på de enkle regler for at skabe en ensartet stil for optimal brug af profilbilleder.

MIN BRUG AF PORTRÆTBILLEDER

Jeg bruger selv de samme billeder på alle platforme. Det gør mig genkendelig uanset, hvor kunden møder mine billeder. Dermed opnår jeg en rød tråd i al min markedsføring.

Jeg bruger billederne på blandt andet:

• Instagram
• Facebook
• Linkedin
• Wetransfer
• Hjemmeside
• Youtube
• Gravatar
• mm.

Det varierer naturligvis, hvor meget jeg kan være aktiv på de forskellige medier, men bare det at have en aktiv profil med lidt professionelt indhold giver stadig point i kundens øjne.

MANGLER DU ET PORTRÆTFOTO?

For os fotografer burde det være ret nemt at finde et eller flere gode portrætbilleder i vores gemmer. Hvis du ikke har et godt billede endnu, kan du udveksle en gensidig tjeneste med en fotografven som også mangler et godt billede af sig selv.

I kan jo gøre det til en sjov dag og træne jeres kompetencer som portrætfotografer. Hvis I får taget nogle rigtig gode billeder, kan I fx aftale, at I bruger dem til at reklamere for hinanden.

LÆR MERE OM PORTRÆTFOTOS

Er du nysgerrig på at lære mere om portrætfotografering? Så kan du glæde dig over, at vores Portrætkurser i Måløv er for dig >
Hvis du foretrækker at lære mere om portrætfotografering i ro og mag i din egen stue, har vi også flere relevante Online fotokurser til dig >

ONLINE KURSER FOR DIG

CLAUS LILLEVANG

Artiklen er skrevet af fotograf og videofotograf, Claus Lillevang. Claus er professionel fotograf i det daglige og arbejder for flere store, danske og udenlandske virksomheder.

Fotografuddannelse logo

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær først i rækken når der kommer nye kurser og konkurrencer.

Vi har fået en ny hjemmeside, og hele vores lærings platform er blevet moderniseret. Få indblik i hvad det betyder for digKlik Her
+ +
Scroll til toppen