OPTIMAL FARVEKOMBINATION

Den bedste farvekombination kræver ikke nødvendigvis adgang til dyre og professionelle grafiske programmer. Vi giver tips til tre gode online farvepalette værktøjer til dit arbejde.

FARVEKOMBINATION FOR DEN ØNSKEDE EFFEKT

En stor del af mit arbejde som professionel fotograf er baseret i farvelære. For som fotograf kan du opnå fede effekter i dine billeder ved at arbejde med farverne. Men hvilke farver passer godt sammen? Og hvilke toner matcher, så dine billeder giver den bedste oplevelse og ønskede effekt?

Hvis du ikke er den vilde farvenørd eller har det store indblik i farvesammensætning, skal du ikke lade dig frustrere. Der er hjælp at finde på nettet. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af viden og fantastiske online værktøjer, som du kan bruge helt gratis.

ADOPE COLOR

Dette ville ikke være en rigtig guide uden det lækre online værktøj Color.Adope.com. Sitet lader dig lege med farvekombinationer enten helt i deres farvehjul eller med udtræk fra dine egne billeder.

Hvis du er ekstra nysgerrig, kan du tilmed ganske gratis kan lege med kombinationer af dine udvalgte farver såsom Monokromatisk, Triade, Analog m.m. Når du har fundet en god kombination, kan de se HEX-koderne under kasserne i bunden. Nemt og hurtigt.

BESØG ADOBE COLOR

PALETTON

Det enkle site Paletton.com har lækre værktøjer til at vælge og kombinere farver. Sitet er godt nok ikke blevet vedligeholdt i mange år. Alligevel er det et smart site, fordi den har en elegant 5-punkt farvevælger, du kan trække rundt i farvehjulet.

Når du har valgt dine farver, kan du stille curseren over de foreslåede farver i boksen til højre og se HEX koderne for hver farve. Du kan desuden hente oversigten med de valgte farver til senere brug.

Sitet er smart til at lege med farveideer til dit portefolio, logo, hjemmeside, grafik til dine billeder, video osv.

BESØG PALETTON

IMAGE COLOR PICKER

Et andet lille og gratis site med et smart værktøj for dig som fotograf er imagecolorpicker.com. Dette site lader dig uploade dit eget billede til værktøjet. Derpå kan du stille curseren, hvor det passer dig i billedet og få vist farven for den valgte placering i flere formater.

Curseren viser farver på pixelniveau, så bare et lille ryk på din curser giver dig en ny farvekode. Det giver dig mange lækre muligheder, hvis du søger at skabe en farveskala til dit grafiske materiale, der passer til et bestemt område i dit foto.

BESØG IMAGE COLOR PICKER

LÆR FARVEKOMBINATION TIL DINE FOTOS

Vil du lære at redigere dine fotografier til den bedst mulige farvekombination?
Vi tilbyder workshops og online kurser i billedredigering. Kurserne tager flere forskellige programmer op, så du kan vælge det kursus, der passer dig bedst. Andre kurser lærer dig at bruge farver til at skabe de ønskede blikfang, allerede inden du redigerer billedet.

Vi har fået en ny hjemmeside, og hele vores lærings platform er blevet moderniseret. Få indblik i hvad det betyder for digKlik Her
+ +
Scroll til toppen