kend din stil og maalgruppe

KEND DIN FOTOSTIL OG MÅLGRUPPE

STYRK DIN FOTOSTIL MED FOKUS

Den legendariske fotograf Robert Capa udtalte engang, ” hvis du ikke er tilfreds med dit billede, gå tættere på” . Det er umiddelbart en temmelig forenklet udtalelse til løsning af problemet, men sætningen rummer alligevel et element af sandhed.

Ved at gå tættere på motivet fjerner man ofte distraherende og uvedkommende elementer i optagelsen ved at skære helt ind til benet af historien, man ønsker at formidle.

Fotografiet er et visuelt sprog, som besidder en udviklet evne til at kommunikere et budskab på linje med det talte sprog, men i sagens natur foregår det på forskelligartet vis.

Det talte sprog har den ubetingede force, at vi med ordet og dets betoning kan kommunikere budskabet hårfint. I sagens natur rummer det fotografiske sprog ikke den samme evne. Et sprog har dog den begrænsning, at det kun kan tolkes af alle inden for samme sprogområde, så på flere måder er det at betragte som et lokalt virkemiddel.

FOTOSTIL OG UNIVERSELT SPROG

Med fotografiet forholder det sig stik modsat. Det har så sin store styrke i at være et grænseløst, universelt sprog eller kommunikationsmiddel, om du vil. Vi behøver bare at vise et billede af et æble, og alle folkeslag på jorden vil nikke genkendende, så selv om vi er meget forskelligartede med hver vores kulturer og traditioner, så besidder vi stort set det samme reaktionsmønster på de signaler, vi modtager.

Ved selv at opleve hvordan vi mennesker visuelt kommunikerer og reagerer i givne situationer, bekræfter som sagt, at vi lever og fungerer efter det samme regelsæt. Derfor er meget tilgængeligt undervisningsmateriale om fotografering temmelig misvisende, idet det gang på gang fortæller, at vi skal bryde grundlæggende regler for at få perfekte billeder.

OVERHOLD REGLERNE

Bryder du reglerne for, hvordan vi mennesker opfatter verden omkring os, vil dit budskab ofte ikke blive forstået. Holder du dig inden for reglerne, har du mulighed for at brænde igennem over for en større befolkningsgruppe. Et adfærdsmønster, vi hele tiden stilles over for i vores dagligdag, som bør betragtes som en slags naturlov.

Alligevel er det muligt at frembringe et resultat alle mennesker synes lige godt om. Gør du forsøget, vil billedet givet vis ikke have den store appeal blandt et bredere publikum, idet billeder påvirker mennesker forskelligt.

Med den kendsgerning i mente kan vi tilpasse budskabet til den ønskede målgruppe, hvilket vi også dagligt er vidne til i annoncer og reklamer, som typisk er målrettet til en bestemt befolkningsgruppe. Skyder du derimod med spredehagl, trænger dit budskab ikke igennem.

KONTRAST I DIN FOTOSTIL

Det vi reagere stærkest over for, når vi ser på billeder, er typisk kontraster i ens eget liv og vores nærmeste, hvor vi følelsesmæssigt ofte påvirkes. Vi kender alle til at bladre i familiens fotoalbum og pludselig vælter minderne frem; både de morsomme og mere alvorlige.

At fokusere på specifikke målgrupper udløser ofte voldsomme reaktioner, og den kategori af billeder løber tit med internationale priser i fotokonkurrencer. Det er for så vidt meget gennemskueligt og understreger bare, hvor stort et behov vi mennesker har for at være i et gruppefællesskab, der forholder sig til den omliggende verden.

VÆLG DEN UVANTE FOTOSTIL

Lad os tage et aktuelt emne med en somalisk sørøver, som i billeder oplever en dansk familie i deres hverdag. Det vil givetvis for ham være lige så fremmedartet som det modsatte, hvor vi oplever hans grå dagligdag. Min pointe er, at billeder fra den danske familie nok har større chancer for at vinde en fotokonkurrence i Somalia end det omvendte forhold ville været tilstede.

Hvis du vil ramme en bredere målgruppe, er du ofte nødt til at optage i normal øjenhøjde, hvor de fleste beskuer motivet. Prøv og læg mærke til på restauranter, at mange af deres billeder af retter præsenteres i en vinkel, så du nærmest får fornemmelsen af, at du sidder lige foran med kniv og gaffel.

SIKKERT VERSUS INTERESSANT

Fotografisk set er dette fotografi en lidt kedelig tilgang til retten, men det er den sikre måde at nå en målgruppe uden at risikere at skræmme gæsterne med avancerede finesser.

I moderne kogebøger fotograferes retterne fra helt andre vinkler og ofte med en begrænset skarphedsdybde, så maden knap nok kan genkendes, men det efterlader på den anden side plads til fantasien og nysgerrigheden for målgruppen.

 

FIND DIN FOTOSTIL MED KUNDEN

Når jeg eksempelvis får en fotografisk opgave af en ny kunde, finder jeg først ud af deres stil og smag ved at spørge ind til, hvad de foretrækker af billeder.  Så ved jeg nogenlunde, hvor konservativ/kreativ jeg skal være med optagelserne.

Indfrier du ikke kundens forventninger, opnår du altid på den ene eller anden måde at skuffe kunden. Billederne bliver enten for kedelige eller for dristige. Det er altid fotografens ansvar og fornemmeste opgave at finde den perfekte balance, som imødekommer kundens ønsker og behov.

TRÆK ØJET RUNDT I BILLEDET

Et godt billede skal tydeligt kunne forstås af beskueren, og sommetider rumme en ekstra dimension i form af flere lag, så det inviterer til at gå på opdagelse, vender man tilbage til det gang på gang. Jeg kan selv finde på at hive mine egne perler frem fra for at glæde mig over egne præstationer og genopfriske anvendte teknikker i optagelserne.

Det gør jeg, fordi jeg forsøger at forstå og afkode billedets indhold. Vi har alle sammen skiftende humør, nogen mere end andre, ligesom dage kan være mere stressede end andre, og her er det værd at bemærke, at et billede kan tale forskelligt til dig afhængig af, hvordan du har det.

Ved at forstå hvordan billeder taler til dig i dine forskellige sindsstemninger, så afkoder du også frekvenserne, billedet kommunikere på, og du får mulighed for at hive så megen lærdom ud af dine billeder som muligt.

(GEN)KEND DIN FOTOSTIL

Jo bedre du kender din egen fotostil, des bedre kan du udnytte den til at forbedre dine fotografiske evner. Mange erfarne fotografer er helt på det rene med deres egen stil, og tit behøver jeg kun at se ét billede, før jeg ret præcist kan oplyse navnet på vedkommende, forudsat at jeg kender fotografens stil.

Prøv som et lille eksperiment at gennemse dine billeder, noter hvilken type billeder, du skyder flest af, hvad er fællesnævneren for optagelserne. Det kan være alt fra lyslægningen til valg af objektiv, brændvidde og optagevinkel. Alle fotografer efterlader spor i deres optagelser, som leder til gerningsmanden for en lille Sherlock Holmes detektiv.

Efterhånden vil du finde ud af din egen billedstil, og når du er bevist om den, kan du også forholde dig til den og drage og nytte af den i dine kommende optagelser.

Vi har fået en ny hjemmeside, og hele vores lærings platform er blevet moderniseret. Få indblik i hvad det betyder for digKlik Her
+ +
Scroll til toppen