perfekt lyd er den halve film

PERFEKT LYD ER DEN HALVE FILM

Perfekt lyd er den halve film, uanset videoens emne eller formål. God lyd har desuden stor betydning for, om seeren klikker væk eller nyder din video.

Jeg har leveret professionelle videoer til et hav af de danske virksomheder. Alt lige fra den lokale frisør til store internationale virksomheder. Kunderne tæller blandt andet, Sony Music, Region Midt, Telenor, Odense Renovation, Undervisnings ministeriet med flere. Ofte er jeg alene om det tekniske, mens jeg andre gange har folk med. Men som sagt ofte alene. Det vil sige at jeg er ansvarlig for billeder, lyd og lys.

Det kræver, at jeg kender mit udstyr og ikke mindst så kræver det noget udstyr der er let at betjene. I denne artikel vil jeg fokusere på lyden delen, da det er noget jeg har brugt lang tid på at finde den rette løsning til.

Da jeg i sin tid skulle i gang med at lave film med speak on location, stod det hurtigt klart at jeg havde brug for noget ekstern lyd, for uanset hvad kameraproducenterne skriver om lyden i deres kameraer, så er det bare ikke godt nok.

PERFEKT LYD MED SENNHEISER EW

Jeg testede, og så også en masse test om 2-3 forskellige mikroport, bluetooth mm. Men så mødte jeg en musiker, som jeg skulle lave nogen billeder for, og han anbefalede Sennheiser. Han mente faktisk, at det var det eneste rigtige.

Mit valg faldt på Sennheiser EW 112 PG trådløst mikrofonsæt. Dette er et super fedt set, som virker perfekt. Det er også et sæt med mange muligheder, og hvis du vil udnytte det til fulde, skal du vide en del om lyd… Hvilket jeg ikke kan prale af.

Sættet fungerer på den måde, at modtageren tilsluttes lydudgangen på mit kamera og senderne placeres på personen, som skal speake. Lyden bliver dog optaget på lydkortet i kameraet. Det er ok, men ikke helt i top.

ZOOM H6 – PERFEKT LYDOPTAGER

Udover Sennheiser sættet, valgte jeg for noget tid siden at investere i en Zoom H6. Dette er en ekstern lydoptager, som er noget af det vildeste, jeg har oplevet til os fotografer.

Zoom H6 giver dig:

  • Lille og handy med mulighed for at udskifte mikrofon
  • Fire XLR/TRS indgange for eksterne mikrofoner ( her kobler jeg Sennheiseren til)
  • Gain kontroller
  • Den kan optage på 6 kanaler samtidig
  • High-definition-lyd op til 24-bit/96 kHz BWF-kompatibel WAV eller forskellige MP3 formater
  • 20 timers drift med 4 AA batterier
  • Understøtter SDXC hukommelseskort på op til 128 GB
  • Indbygget højttaler
  • Indbyggede effekter som low-cut filter og kompressor
  • Pre-record funktion – H6 optager altid de første 2 sekunder i baggrunden

SENNHEISER AVX-PRO

Men så kpm Sennheiser AVX-Pro. Og hvorfor er den så meget federe? Det er den, fordi den virker! Den er desuden super let at betjene og fylder mindre. Som Sennheiser selv siger, tilpasser AVX sig perfekt efter kameraindgangens følsomhed. Det betyder, at du ikke længere behøver at efterjustere mikrofonen manuelt.

Den tændes og slukkes automatisk sammen med kameraet, hvilket er et stort plus. Og så skifter AVX automatisk til den bedste sendefrekvens og til en støjfri kanal. Den er nem at betjene, nemt at pare sender og modtager og så er det bare en out of the box løsning.

PERFEKT LYD I PRAKSIS

Og her et interview jeg optog af den amerikanske ambassadør i Danmark i oktober 2015. Lyden er naturligvis optaget med AVX’eren. Som du kan høre, står lyden helt perfekt og behageligt trods lokalet var stort og fyldt med baggrundsstøj.

Vi har fået en ny hjemmeside, og hele vores lærings platform er blevet moderniseret. Få indblik i hvad det betyder for digKlik Her
+ +
Scroll til toppen