Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2699 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3581 Plus-indhold Arkiv - FotografUddannelse - Fotokurser og fotouddannelse i Danmark
fotografuddannelse-lightroom-claus-lillevang
Billedredigering, Plus-indhold

Lækker Lightroom redigering, der virker hver gang

Jeg bliver oftespurgt om hvordan jeg redigere en bestemt type billeder. Der er ikke noget klart svar da jeg stort set aldrig laver to en redigeringer, medmindre det er medarbejderportrætter hvor stilen skal være ens.
Men ofter så bruger jeg denne type redigering, når det skal gå stærkt, være lækkert og ikke lugte af Photoshop.

HUSK at vi har booket den erfaren model, Maria Andreasdottir, til at undervise fotografer på vores næste kursus i lyslægning og modelfotografering.
[button link=”https://fotografuddannelse.nu/produkt/fotokursus-i-lyslaegning-og-portraetfotografering/” bg_color=”#dd9933″]Læs mere om vores kursus i lyslægning og modelfotografering[/button]

Fortsæt læsning
Billedredigering, Inspiration, Plus-indhold

Lyslægning og redigering

Jeg skød et par billeder af den skønne Natasha den anden dag. I denne video viser jeg hvordan jeg lagde lyset, samt redigerede billederne i Lightroom og Photoshop.

Lyslægningen var således:
– En BD fra oven
– En Softbox 60×60 fra bunden
– En reflektor fra siden, til baggrunden

 

 

Neden for ser du er par billeder fra shootet
Har du lyst til at komme i gang med at tjene penge, som fotograf? Så har vi lavet en super fed workshop, som helt sikkert hjælper dig godt på vej
Læs mere om kurset her

God fornøjelse
Fotograf Claus Lillevang

Fortsæt læsning
Billedredigering, Foto Tools, Plus-indhold

De 3 eneste fotoapps du behøver

Når du nu har taget dine billeder, så skal de redigeres. Størstedelen af mit arbejde går med at redigere billeder / video. Kameraer har efterhånden så mange autofunktioner, at det fleste kan lave et ok foto. Det er det, der sker bagefter, som halter. Nemlig redigeringen.
Jeg bruger 3 apps, og det er de eneste 3 foto apps, jeg har på min mobil.

1: Photoshop – Adobe Photoshop Express (Apple og Android)
Fantastisk redigerings app, som kan:
– Lysne billederne
– Arbejde i skygger og højlyset
– Justere farverne
– Beskære dit billede
– Tilføje en masse filtre
– Meget meget mere

2: Tilt/shift – TiltShiftGen2 (Apple og alternativ Android udgave)
Denne app kan ikke meget, men det, den kan, gør den godt:
– Sløre dele af billedet
– Lægge filter på billedet
– Justere begrænset i dit billede

3: Fotor – Fotor Photo Editor & Camera Plus – Photo Collage,Picture Caption and Photo Effects (Apple og Android)
Denne app kunne godt være den ENESTE app du behøver:
– Lysne billederne
– Arbejde i skygger og højlyset
– Justere farverne
– Beskære dit billede
– Tilføje en masse filtre
– Sløre dele af billedet
– Lave fede collager
– Meget meget mere

[/mp_span]

[/mp_row]

Fortsæt læsning
Fototeknik, Plus-indhold

Uden lys ingen billede

Lys er forudsætningen for at tage billeder, uden lys ingen billeder, derfor bør den erfarne fotograf have stor viden om lyset.

Måske har du hørt beskrivelser om lyse som hårdt eller blødt lys det kan også være du har hør om fladt eller spottet lys. I virkeligheden så er der ikke noget der heder hårdt eller blødt lys der er heller ikke noget der fladt eller spotte lys. Lys bevæger sig efter et forudseligt matematisk mønster som optræder på samme måde hvad enten det er det ene eller andet motiv lyset falder på.
Derfor er disse beskrivelser af lyset bygget på de observationer vi mennesker gør os af lyset når det rammer motivet. Lyset er fundamentet i et hvert billede. Det er lyset der giver form til motiverne og det er lyset som skaber kontrasten. Derfor så er lyset den grundlæggende byggesten for et hvert billede, og derfor den vigtigste billedskabende komponent som en hver fotograf bør have en god grundig forståelse af hvordan virker.

Du kan være verdens bedste fotograf, og have verdens bedste kamera med verdens bedste objektivpå, som du så skal fotografer verdens flotteste motiv med, du kan have indstillet kameraet til den retteeksponering værdi og hvidbalance. Du kan have timet din optagelse til det helt rette øjeblik og du kunne have gjort dig alle de andre nødvendige forberedelser for at få et perfekt billede, men er lyset ikke i orden, så vil billedet aldrig blive rigtig godt.

Faktaboks:
Det hårdeste lys vi kan få her på jorden er sollyset. Det er fordi lyset rejser 150.000.000 kilometer inden det rammer jorden. Det gør at lyset bliver meget hårdt, og derfor kan vi få disse meget lange hårde skygger fra solen. De skygger kan vi ikke få når vi går under en lygtepæl fordi lyskilden er for tæt på.

Sol lys.
Bemærk skyggen er meget lang og uden halvskygger

Lys fra lygtepæl
Bemærk ingen halvskygger ved foden men stor halvskygge med hovedet

Det der afgør om lyset er godt på et motiv er vinklen lyset falder på samt lyskildens størrelse og afstand i forhold til motivet. Det har altså intet med hårdt, blødt, spot eller fladt lys at gøre. De begreber eksister kun fordi det er nemmer for os at beskrive lyset med dem, end at skulle forklar lyskildens vinkel størrelse og afstand i forhold til motivet.
Når du høre begreberne hårdt eller spot lys, beskriver de kun at halvskyggen er meget lille eller ikke synlig på motivet. Derved bliver kontrasten meget stor. Det betyder vi hurtigt som resultat får udbrændt højlys, dybe skygger og meget få mellemtoner. På korrekt fotosprog heder det at vi nærmet ikke har nogen halvskygge men går direkte fra lys til kerneskyge. En nem måde at definer hårdt lys på er at det er meget let at bestemme lyset retning og lyskilden vil ofte være lille eller langt fra motivet. Se som eksempel figur 1, 2 & 4
Blødt lys begrebet beskriver at vi har en hvis mængdekontrast men samtidig også har en halvskygge med et synligt toneforløb. Blød lys opstår når lyskildens størrelse i forhold til motivet er rimelig stor og forholdsvis tæt på motivet. Vi kan stadig tydelig bestemme lysets retning, men man kan næste fornemme at lyset prøver at kravle rundt om motivet Se som eksempel figur 3 & 5
Lys bevæger sig efter formlen ”Lys aftager med kvadratet på afstanden”. Det betyder at jo længere afstande lyset bevæger sig over mere jævnt bliver det. Det vil sige at jo tættere lyskilden kommer på motivet, jo større kontras bliver der men samtidig bliver halvskyggen også større. Kommer lyskilden længere fra motivet bliver lyset mere jævnt og dermed mindre kontrastfyldt men samtidig bliver skyggerne hårdere, altså halvskyggen bliver mindre.
Fladt lys beskriver lys som er så blød at det ikke eller næsten ikke afgiver skygger fra motivet. Fladt lys finder vi når lyskilden bliver så stor og kommer så tæt på motivet, at der stor set ikke er nogle skygger tilbage. Et godt eksempel på det er når vi har et stort tykt skylag få hundred meter over jordens overflade eller når det er tåget, så befinder vi os i princippet inden i vores lyskilde. Fladt lys defineres ved at det er svært at retningsbestemme.

Jævnt lys
Jævnt lys beskriver at lysets styrke er ens i hele billedfalden eller i nogen tilfælde kun på motivet. Vi ser ofte jævnt lys i udendørs medlys billeder. Jævnt lys må ikke forveksles med fladt lys, for det kan være let at retningsbestemme jævnt lys, men kommer det bagfra opstandpunktet, så er der ikke mange skygger til at formgive motivet og kan derfor fejlagtigt beskrives som fladt lys. Grunden til der ikke er mange skygger på medlysbilleder hvor lyskilden kommer bagfra optagestandpunktet er at lyskildens vinkel i forhold til opstandpunktet er mindre og derved ses skyggerne ikke på motivet. Sætter vi lyskilden forend optagestandpunktet, så er forholdet omvendt, og derfor vil der komme en skygge hele vejen rundt om motivet. Se eksempel 1 på figur 6.

Nu har vi her i artiklen klart defineret hvordan beskrivelserne af lyset teknisk korrekt beskrives, men i virkelighedens verden er det naturligvis lidt anderledes. For her kan vi sagtens opleve en situation hvor vi eksempelvis både har fladt og jævnt lys, og hvornår er lyset så mest det ene frem for det andet. Det kan godt være svært helt præcist at definer. Men det er godt for forståelsen af lyset at have begreberne på plads.

Faktaboks:
Viste du at mængden af lys på en skyfri dag er den samme om du står på ekvator eller på en af polerne. Det er fordi solens afstand til jorden er så stor at lyset er fuldstændigt jævnt når det passer jorden. Lysmængden eller lysværdien på en skyfri dag heder i fotosprog EV15 = Eksempel på EV15 = Eksponeringstid 1/500 Blænde: f8 På 100 iso

Et flot lys er når lyskildens størrelse og afstand giver en tilpas afstemt halvskygge og kerneskygge på motivet samt den vinkel lyset rammer motivet med i forhold til optagestandpunktet. Det vil sige at lyskildens rette vinklen på motivets bør findes på baggrund af motivets form, overflade og refleksionsevne.
For at give en fornemmelse af hvordan lys arbejder, så er tommelfinger reglen at motivets længde x1,6 giver 1 blændes forskel i lyset på motivet. Skal du have lyset jævnt. Så skal du gange afstand til lyskilden med 16 (Husk der ikke må være refleksioner fra omgivelser for at reglen virker)

Jo mindre lyskilden er, jo længere vil den række med samme mængde energi som en stor lyskilde. Det er bland andet derfor du i Canon speed light 430 EX og 580 EX kan spotte ”faklen” som flashhovedet på en flash i fagsproget kaldes.
Det er en rigtig god ide at skrive sig lyset adfærd og anatomi bag øret, fordi det gør det meget lettere at få lyset rigtig tilpasset til en optagelse. Jeg plejer at bruge denne lille huskeregel. En højhælet sko giver et lille men et meget koncentreret og hårdt tryk, mens en stor trykfladen på en sko giver et blødt behageligt tryk.

En god lille huske regel
Det afstanden fra lyskilden til motivet der bestemmer kontrasten men det er lyskildens størrelse i forhold til motivet der bestemmer toneomfanget i halvskyggen.

Lille lyskilde i forhold til motivet og tæt på = stor kontrast i lyset og næsten ingen halvskygge (figur 1)
Lille lyskilde i forhold til motivet men langt fra = jævnt kontrastløst lys uden halvskygge
Stor lyskilde i forhold til motivet og tæt på = Stor kontrast i lyset og stor halv skygge (Figur 3)
Stor lyskilde i forhold til motivet men langt fra = jævnt kontrastløst lys og blød halv skygge (Figur 4) (Typisk skolefoto lys)
Figur 5 er et eksempel på korrekt tilpasset lyskilde. Bemærk forbedringen på figur 5-1 hvor kontrastregulatoren bløder skyggerne op på motivet.

Lys bevæger sig i rette linjer
Lys bevæger sig i rette linjer. Det betyder at indfaldsvinkel er lig med udfaldsvinkel. Den formel bruger vi når vi reflekter lys for at opnår mindre kontrastrige skygger med en opspejlingsplade. De kaldes også mere korrekt for en kontrastregulator. Se effekten den giver på billedet på figur 1-1 ; 2-1 ; 3-1 ; 4-1 ; 5-1. Opstillingen på figur 5-1 er er klart dden bedste til klassisk portræt fotografering.
Grunden til vi bruger kontrastregulator er, at digitalkamera og printere osv. ikke endnu kan opfange og reproducer det samme store toneomfang som det menneskelige øjet kan. Derfor snyder vi lidt ved at sænker kontrasten med kontrastregulatoren for at toneomfanget i billedet bedre kommer til at passe med det toneomfang vi ser med vores øjne.

Fortsæt læsning
Fototeknik, Plus-indhold

Timing

Et billede består af mange ingredienser, et af dem er at tage billedet i rette øjeblik. Timing kræver forberedelse og evnen til at forudsige.

At skyde et billede i rette øjeblik er i sig selv et lille kunststykke, der forudsætter et fintfølende samspil mellem fotografens analytiske sans, reaktionsevnen og kameraet, så det hele går op i en højere enhed.

Jo bedre fotografen sætter sig ind i sit udstyr og de fotografiske parametre i bestræbelserne på at opnå den perfekte timing, jo mere kan vedkommende hvile i sig selv under opgaven, og resultatet vil blive en skarpere timing og hurtigere reaktionsevne.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 800mm. f/5,6 IS USM + Ekstender 1,4
Programindstilling: M
Brændvidde: 1120mm.
Blænde: f/8.0
Eksponeringstid: 1/640
ISO: 200
Kamera på stativ. Ja
Billedstabilisering: Ja Mode II
Polfilter: Nej
Flash: Nej

 

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 35mm. f/1,4 L USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 35mm.
Blænde: f/1,8
Eksponeringstid: 1/80
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Lysforholdene
Lysforholdene er det primære, der skal tages højde for. Lys er som bekendt forudsætningen for, at det i det hele taget kan lade sig gøre at fotografere. Forud for optagelsen handler det primært om at danne sig et indtryk af det omgivende lys og klargøre kameraet med hensyn til farvetemperaturen, Ra værdien og hvidbalancen.
Når du har en klar fornemmelse af lysets karakter, styrke og stabilitet, kan du begynde at analysere egenskaberne ved det motiv, du skal i gang med at fotografere. Hvis motivet er i hurtig bevægelse, har lukkertiden i sagens natur afgørende betydning billedskarpheden eller nærmere bevægelsesuskarpheden.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5D
Objektiv: 85mm. f/1,2 USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f/11
Eksponeringstid: 1/40
ISO: 100
Kamera på stativ. Nej
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Visse typer motiver er som skabte til at få tilført en bevægelsesuskarphed, ligesom der gives situationer, hvor det direkte er ødelæggende for indtrykket. Generelt kan du dele motiverne op i to typer. Type 1 er motivet, der bevæger sig forudseligt og i konstant hastighed. Type 2 er motivet, der bevæger sig uforudseligt og i vekslende hastighed. Førstnævnte type vinder ofte i kvalitet ved at få tilført en bevægelsesuskarphed, hvorimod sidstnævnte tit bliver bedre ved at fryse motivet med en hurtig lukkertid.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 15mm. f/2,8
Programindstilling: TV
Brændvidde: 15mm.
Blænde: f/16
Eksponeringstid: 1/6
ISO: 400
Kamera på stativ. Nej
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Lukketiden
Det kan måske forvirre, at kameraets egenskaber ofte betegnes ud fra den tekniske funktion frem for at navngive resultatet af funktionen. Et godt eksempel er eksponeringstiden eller lukkertiden. Et bedre navn, som ville gøre det lettere for uforstående, ville være at kalde funktionen for bevægelsesskarpheden.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 350D
Objektiv: 70-300mm. f/5,6 IS USM
Programindstilling: AV
Brændvidde: 220mm.
Blænde: f/5.6
Eksponeringstid: 1/1250
ISO: 400
Kamera på stativ. Nej
Billedstabilisering: Ja
Polfilter: Nej
Flash: Nej

For med lukkertiden kontrollere vi netop bevægelsesskarpheden, hvad enten det er motivet eller vores egne bevægelser, det drejer sig om. Ved at analysere forskellige motivtyper, vil du erfare, at de hver især typisk bevæger sig med samme hastighed.
Eksempelvis er den fart, de fleste mennesker bevæger sig med i gang nogenlunde ens. Det betyder, at fotografere du med en lukkertid på 1/60 sek. eller kortere, vil du fryse personens bevægelse. Forlænges lukkertiden øges risikoen for motivuskarphed voldsomt.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 40D
Objektiv: 15mm. f/2,8 Fiskeøje
Programindstilling: M
Brændvidde: 15mm.+ Crop
Blænde: f/2.8
Eksponeringstid: 1/30
ISO: 400
Kamera på stativ. Nej
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Fotograferer du action-sport, siger det sig selv, at motivet ofte bevæger sig hurtigere end normalt, og er det en sport med vekslende hastighed efter et uforudseligt mønster (type 2), er du nødt til at finde frem til en lukkertid, der er tilstrækkelig kort til at fryse motivet i højeste fart.
Hvis du vil arbejde systematisk med den teknik, bør du notere dig de lukkertider, de forskellige motivtyper kræver for at fryse optagelsen. Det giver dig samtidig en fornemmelse af, hvor meget lys der skal være til stede, for at du kan fotografere med et godt resultat.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 70-200mm. f/2,8 IS USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 70mm.
Blænde: f/2.8
Eksponeringstid: 1/200
ISO: 3200
Kamera på stativ. Ja Mono
Billedstabilisering: Ja Mode II
Polfilter: Nej
Flash: Nej

EV Tabel
Når du kender lukkertiden og objektivets største blændeåbning, kan du med en EV tabel (exposure value) let udregne hvor meget eller lidt lys, der skal være til stede, for at du kan opnå et godt billedresultat.

Er lysforholdene utilstrækkelige, må du acceptere et mindre godt resultat eller anvende dine kreative evner med andre teknikker for at kompensere for de ugunstige lysbetingelser. I analysen af motivet indgår også valget af fokuspunkt, jo mindre det syner, jo vanskeligere er det at følge og fastholde skarphedspunktet. Fordelen ved et lille fokuspunkt er, at det kan være med til at optimere motivbeskæringen.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 800mm. f/5,6 IS USM
Programindstilling: AV
Brændvidde: 800mm.
Blænde: f/5,6
Eksponeringstid: 1/2500
ISO: 400
Kamera på stativ. Ja
Billedstabilisering: Ja Mode II
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Skal du fotografere et motiv, der bevæger sig asymmetrisk eller uforudseligt, kan det være en fordel, at kameraet vælger fokuspunktet. Det forudsætter dog, at der ikke komme forstyrrende ting mellem motiv og kamera, da fokussystemet i standard SLR kameraer almindeligvis stiller skarpt på nærmeste genstand.
Fotografere du under dårlige lysforhold, kan det godt give fokussystemet problemer. I de situationer kan der benyttes to fremgangsmåder, enten lader du kameraet autovælge fokuspunktet, så systemet hele tiden forsøger at stille skarpt, eller du kan vælge de midterste fokuspunkter, som er de mest lysfølsomme.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 100mm. f/2.8 Makro.
Programindstilling: AV
Brændvidde: 100mm.
Blænde: f/2.8
Eksponeringstid: 1/100
ISO: 200
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Hvis du skal fotografere et stillestående motiv, er der to fremgangsmåder, 1. fotografer håndholdt, 2. fotografer på stativ. Fotografere du håndholdt, er det en god ide at benytte billedstabiliseringen (mode 1) på objektiver med flere indstillinger. Mode 2 er modsat tiltænkt motiver i bevægelse.
Har du ikke billedstabilisering, så husk formlen brændvidde x2 = korteste lukkertid. Det vil sige, at tallet på objektivets anvendte brændvidde ganges med 2, og du har en indikator for lukkertiden, du minimum bør anvende for at undgå rystede optagelser.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 90mm. f/2,8 T/S
Programindstilling: AV
Brændvidde: 90mm.
Blænde: f/5,6
Eksponeringstid: 1/125
ISO: 100
Kamera på stativ. Ja
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Optager du et stillestående motiv med kameraet monteret på stativ, opnår du det bedste resultat ved manuelt at stille skarpt. Rummer dit kamera view funktionen, bør du anvende denne egenskab til skarphedsindstillingen ved at zoome 10x digitalt ind på motivet, så har du størst chance for et knivskarpt billede.
En anden fordel ved fotografering med manuel fokusering er, at du undgår, at kameraet forsøger at stille skarpt forud for hver optagelse. Det forsinker reaktionstiden, og du opnår en dårligere timing.
God timing handler sidst men ikke mindst om at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Det har altså ikke noget med kameraet at gøre, men drejer sig om fotografens situationsfornemmelse over for den konkrete opgave, hvorfor vi afslutter med et par råd og vink, du med fordel kan drage nytte af.

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 85mm. f/1,2 L USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f/10
Eksponeringstid: 1/100
ISO: 100
Kamera på stativ. Ja Mono
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Skal du dække en sportsgren, du ikke har særlig erfaring med, så spørg eventuelt en af sportsudøverne eller andre personer med tilknytning til sporten, hvordan sceneriet foregår, som hvor opstår der spændende action situationer og andet, der kan give dig en indikation over den optimale placering og timing. Et lille tips er i øvrigt, at fotografere du, hvor professionelle fotografer også befinder sig, så stiller du dig naturligvis så tæt ved de proffer som muligt, de kender bedre end nogen den helt rigtige placering.

Fortsæt læsning