Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2699 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/1/f/fotografuddannelse.nu/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3581 Inspiration Arkiv - Side 2 af 2 - FotografUddannelse - Fotokurser og fotouddannelse i Danmark
Inspiration, Plus-indhold

Støv på billedsensoren

Som Storm-P en gang sag, ingen ting kommer af sig selv, undtagen lommeuld.. Det samme gælder støv på billedsensoren. Lige meget hvad du gør, så vil der komme støv på din billedsensor. Hvordan du tjekker om der er støv på din sensor viser vi i denne artikel.

Du skal ikke fotografere i lang tid med et digitalt spejlrefleks, før du opdager små sorte prikker på dine billeder. Det forekommer ofte lidt besynderligt, idet det kun er på visse billeder, de fremtræder. Efter en sammenligning af billederne med sorte prikker, begynder der at tegne sig et mønster, idet prikkerne altid fremtræder samme sted på billedet.

Hold altid kamerahuset ned af når du skifter objektiv eller renser billedsensoren

Lille komprimeret trykluftsflaske,
det er en rigtig god løsning.
Få mere info hos impotøren

Som Storm P sagde ”Ingen ting kommer af sig selv, undtagen lommeuld”. Det kan næsten ikke siges mere præcist. I fotoverdenen er det ikke lommeuld, der kommer af sig selv, det er støv på billedsensoren.
Tidligere (filmens dage) kendte vi ikke til problemer med støvpletter på negativet. Det skyldtes, at filmen blev spolet ind eller ud af filmkassetten, før optagelse, ligesom film ikke er følsom hvad angår lysvinklen sammenlignet med billedsensorens følsomhed, der helst skal modtage lyset lige forfra.
Billedsensoren er en elektrisk komponent, der tiltrækker støv, og da de lysfølsomme områder på sensoren er mikroskopiske, bliver selv det mindste støvkorn synligt på en digital optagelse.
Nu vi ved, at lige meget hvad vi gør, vil der lægge sig støv billedsensoren, hvorfor det ikke er et spørgsmål, om det kan undgås, men hvordan du lære at håndtere det. I det følgende er der en række tips og tricks, som kan anvendes til at imødegå problemet.
Inden vi kommer til, hvad du kan gøre, skal vi lige se på, hvordan du selv kan tjekke, om der er støv på billedsensoren.

Objektiv med manuel afstandsindikator
Sæt dit digitale spejlreflekskamera på blændeprioritet indstilling (AV) og vælg mindste blændeåbning
(største talværdi). Indstil ISO værdien til laveste følsomhed; ofte ISO 100. Endelig indstilles objektivet manuelt på uendelig (∞ ).

Objektiv uden manuel afstandsindikator
Det er dog ikke alle objektiver, der har manuel afstandsindikator. I så fald indstilles objektivet påautofokus og der fokuseres på et motiv i horisonten. Når der er stillet skarpt, skiftes til manual fokusering.
Nu skal du sikre, at kameraet indstilles til højeste JPG kvalitet eller RAW formatet. Du kan gøre det lidt lettere ved at optage i sort/hvid, så er du fri for at gennemføre en manuel måling af hvidbalancen.

Fotografering af et hvidt rent stykke papir.
Nu placerer du et hvidt og helt rent papir foran kameraobjektivet. Sørg for, at papiret er jævnt belyst og skyd så en optagelse. Det gør ikke noget, at papiret ikke bliver skarpt og at du skal eksponere i flere sekunder, hvis der ikke er så meget lys tilstede. Det er faktisk en lille fordel, at du bevæger kameraet eller papiret under eksponeringen. På den måde sikres, at du ikke kommer til at forveksle mikroskopiske støvpartikler på papiret med støv på billedsensoren.

Alle mørke pletter er støv på billedsensoren
Nu har taget et noget, der ligner et gråt billede, men zoomer du meget ind på optagelsen og søger rundt, vil du meget sandsynligt opleve flere små sorte prikker. Det er støv, der sider på kameraets billedsensor.

Olie- vandfilter til kompressor

Et spørgsmål jeg ofte ser i diverse forum på internettet er, hvor tit billedsensoren bør renses. Mit svar er, hvor tit skal din bil vaskes? Med andre ord, når din bil er snavset, bør den vaskes, tilsvarende er det med billedsensoren.
Hyppigheden afhænger altså af, hvor og hvordan du arbejder med dit udstyr. Det afhænger også af, hvordan dit digitale spejlrefleks kan håndtere og modstå støv og endelig, hvor meget støv, du vil acceptere på billederne, inden du får gjort noget ved problemet.
Hvor du oftest ser støvpartikler er på billeder, hvor du har anvendt en meget stor dybdeskarphed med rene, jævne flader i motivet. Det vil sige, du ofte ser støvet på billeder optaget på korte brændvidder (vidvinkelobjektiver) og på billeder, hvor der er anvendt små blændeåbninger. Skal du optage nævnte motiver med disse indstillinger, skal du være ekstra opmærksom på støvproblemet. Typisk i forbindelse med landskabs- og arkitekturoptagelser.
Håndtering/Rengøring af det digitale spejlrefleks i tre niveauer.

Den første er at håndtere udstyret korrekt og forsvarligt, så du undgår at der kommer for meget støv på billedsensoren.
Det næste niveau er, hvordan du kan håndtere det støv, du har på billedsensoren, inden for producentens garantiforpligtelse.

Lav altid kun vådrens på et objektiv. Ånd på objektivet eller sprøjt rensevæske på kluden

Det sidste niveau er, hvor du overskrider producentens anvisninger og derved mister din garanti, men til gengæld kan anvende lidt skrappere metoder til at fjerne genstridige støvpartikler.

Vi vil i det følgende se på de to første niveauer og kort berøre sidste niveau, hvor det igen understreges, at det er på eget ansvar og at garantien bortfalder, såfremt du benytter metoderne/værktøjerne.
På første niveau handler det om at håndtere udstyret korrekt. Du kan gøre flere ting. Anskaf en optisk klud og brug den til at rengøre bagerste linseelement og objektivets bajonetfatning, inden det monteres på kameraet.
Når du skifter objektiv, holdes kamerahuset nedadrettet, så eventuelle støvpartikler ikke kommer indenfor og lægger sig på billedsensoren. Undgå altid at skifte objektiv i meget støvede omgivelser.
Anvend en taske, hvor kamerahuset vender nedad. Det bevirker, at de rystelser, du frembringer ved bevægelse, medvirker til at støvet løsnes fra billedsensoren. Har du kun ét objektiv til kameraet, kan jeg varmt anbefale en pistoltaske. Den er kompakt og samtidig får kameraet den rette placering, når det bæres.

Kameraet placeret med kamerahuset ned af
En god kamerataske skal besidde en række egenskaber. Den skal yde kameraet god beskyttelse mod slag og stød, den skal bestå af et vandafvisende materiale, og skal som minimum have lynlås, som forhindrer indtrængen af vand og støv – og i øvrigt hindre lommetyve i at stjæle kameraet. Endelig skal kameraet som anført kunne placeres, så kamerahuset vender nedad under transport.

En rigtig god pistoltaske
Andet niveau drejer sig om, hvad der kan gøres, når der uundgåeligt sætter sig støv på billedsensoren. Har du et Canon EOS kamera med Canons Sensor-Cleaning system, kan du langt hen af vejen fjerne og reducere mængden af støv på billedsensoren.

Canon Sensor-Cleaning er et meget avanceret støvreduceringssystem, som består af følgende fire bestanddele. 1. Kamerahusets indvendige dele er skabt af et materiale, som ikke afgiver støv. 2. Der er placeret et antistatisk filter foran billedsensoren. 3. Ved hjælp af ultrasoniske vibrationer rystes støvet af billedsensoren og støvet fastholdes af klæbrigt bælte placeret under billedsensoren. 4. Kameraet lokaliserer støvet på billedsensoren, og videregiver informationen til Canons software, der automatisk fjerner støvet fra billedet. Det er det mest avancerede og omfattende støvreduceringssystem udviklet til dato.
I kursus DVD’en, som kan købes hos mange fotohandlere, fortæller vi nærmere om, hvordan billedsensorens cleaning-system fungerer på Canon EOS 400D kameraet.

Pustebold
Fjerner det system ikke problemet eller har du ikke et kamera med Canons Sensor-Cleaning system, kan du anvende en pustebold. Oplad kameraets batterier og vælg så i menuen sensorens rensefunktion. Den gør, at spejlet åbnes, så du kan se direkte ind på billedsensoren. Hold som altid kamerahuset nedadrettet og pust med bolden på billedsensoren. Efterfølgende slukkes kameraet, så spejlet igen klapper ned foran billedsensoren. Det kan være en meget effektiv måde til at fjerne støvpartikler.

Trykluft med drivgas

Tredje niveau bryder med garantien. Derfor kan vi officielt ikke anbefale, at du anvender disse værktøjer, men få i stedet kameraet renset på autoriseret værksted. Det kan din lokale fotohandler hjælpe dig med. Det skal nævnes, at støvrensning ikke er omfattet af garantien ligesom en vask af en ny bil ikke er omfattet af garantien. Du bevarer garantien på kameraet, hvis det autoriserede værksted fortager støvrensningen af billedsensoren.
Du kan få pusteværktøjer med drivgas, der puster kraftigere end pustebolde. Der er dog risiko for, at drivgasser kan beskadige billedsensoren. Anvender du kompressor, kan der komme vand og olie med ud, hvorfor du skal have et olie- og vandfilter monteret, inden du så meget som overvejer den løsning. Der må heller ikke anvendes for højt et tryk, maks. 1 bar.
Der findes renseværktøj, hvor man direkte tørrer støvet af billedsensoren. Den fremgangsmåde udføres af teknikere på autoriserede værksteder i støvrene- og antistatiske omgivelser.
Et lille råd før du skal på ferie. Tjek billedsensoren for støv. Er der behov for en rensning, du ikke selv kan udføre, bør du få kameraet renset på autoriseret værksted 4 til 6 uger inden afrejse, så er du i god tid og sikker på, at du medbringer et kamera med ren billedsensor.

Vådrens støv skraber

Støv skraber på billedsensor

Lille god pustebold med børste. God til brug ved objektivskift

Fortsæt læsning
Inspiration, Plus-indhold

Kunsten at få flotte papirbilleder

I gamle dage i filmens tid var arbejdsgangen sådan, at når du havde taget en film, så sendte du den til fotohandleren, og han fremkaldte den og kopierede billeder til papirfoto, og det var så dit udgangspunkt for at vurdere billederne. Var du tilfreds med resultatet?

 

I gamle dage i filmens tid var arbejdsgangen sådan, at når du havde taget en film, så sendte du den til fotohandleren, og han fremkaldte den og kopierede billeder til papirfoto, og det var så dit udgangspunkt for at vurdere billederne. Var du tilfreds med resultatet?

Var både fotohandler og du som kunde glad?

Her i den digitale tidsalder er arbejdsprocessen en del anderledes. De billeder du tager med dit digitalkamera, overfører du til computeren. Måske åbner du dem i et billedredigeringsprogram og sidder der og justerer farver og kontraster. Det vil sige, at din reference for, hvornår dine billeder er rigtige i farverne, bliver din computerskærm.

Subjektiv skærmkalibrering med tilsendt reference billede.

Mange har nok prøvet at sende sine digitale billeder til fremkaldelse og fået den oplevelse, at billederne slet ikke har samme farver, som når du ser dem på din computerskærm. Det har flere forklaringer, men det vigtigste er nok, at de farver du ser på din computerskærm er i form af lys, og de farver du ser på papirprint er pigmenterede farver.

En anden forklaring er, at din computerskærm er i stand til at gengive langt flere farver (større farverum) end papirbilleder kan. Derfor virker farverne ofte kedelige og tandløse set i forhold til farverne på computerskærmen.

Farver er svære at arbejde med, og et klassisk problem er da også, at når du får dine billeder fra fotohandleren, så har alle billederne et farvestik i en eller anden tone, som du ikke ser på din computerskærm. Den indlysende tanke er, at det må være fotohandlerne, der har lavet en fejl, for du kan jo se på din skærm derhjemme, at dine billeder er ”rigtige” i farven.

I virkeligheden er det dog lige omvendt. De billeder som fotohandleren kopierer til dig er forkerte i farven, fordi farverne på din skærm er forkerte. Derfor sidder du og korrigerer farverne i dine billeder ud fra et forkert udgangspunkt, og dermed får du dine billeder i de forkerte farver.

Du kender også problematikken når du skal købe nyt tv. Alle skærme i butikken får samme signal (input) med de viser billedet meget forskelligt (output) Det betyder Input ikke er lig med output. Så er spørgsmålet.. Hvilken skærm viser de ”rigtige farver?”

Så hvad kan du gøre?
Der er to måder, hvorpå på du kan justere dine farver, så de bliver nogenlunde ”rigtige” i farverne. Den ene er ud fra en subjektiv vurdering, den anden foregår ved at måle farverne på din skærm med en hardware. I denne artikel ser vi på, hvordan du kan justere din skærm subjektivt.

Når du vil justere/kalibrere din skærm subjektivt, så skal du samtidig acceptere, at der kan være en større forskel på, hvordan farverne tager sig ud på skærmen og som færdigt papirprint. Nøjagtigheden i farverne vil dog stadig blive langt bedre, end hvis ikke du havde foretaget en subjektiv kaliberingen.

I ordet ”kalibrere” ligger, at man måler noget for at opnå en større præcision. Og forudsætningen for at måle er, at man har et sted at måle fra og et sted at måle til. Det betyder, at der er nødt til at være nogle præferencer at justere sin skærm efter.

Den eneste måde at få det på er, at du har et billede på din skærm, og at du har samme billede i udprint fra den maskine, som du ønsker at printe billederne fra. Det betyder, at du først skal finde et billede, som er nogenlunde et gennemsnit af de farver og toner fra alle de billeder, du har, og så sende det ind og få lavet en prøvekopi, som du så kan justere efter.

Denne metode er dog ikke den bedste, men kan være den eneste måde i nogle tilfælde. Nogle fotohandlere går dog skridtet længere, og derfor laver de et testfoto, som er designet til at justere og kalibrere efter. Det testbillede kan du så få en kopi af i både print og digital form.

Fotohandlere som gør sig besværet med at lave disse testbilleder, ved du så samtidig tager deres arbejde alvorligt. Derfor er det altid en god ide at tjekke, om fotohandleren har testbilleder, du kan få justeret din skærm efter.

Til denne artikel har jeg ringet til Billedbutikken i Odense, fordi jeg ved de fremkalder billeder med hjertet. De har sendt mig en digital billedfil pr. mail samt samme billede i papirform med posten. Med de to billeder har jeg nu de bedste betingelser for at kalibrere min computerskærm subjektivt.

Billedet jeg modtog fra Billedbutikken

Lyset, i det rum du har din computer i, påvirker måden, du opfatter farverne på. Sidder du i kunstlys (Menneskeskabt lys), er farven på lyset ofte meget gult. Det er ikke noget, man bemærker, for øjet/hjernen kompenserer godt for det gule lys. Sidder du ved siden af et vindue, og det er gråvejr, er lyset meget blåt. Er det sollys, der kommer igennem vinduet, er farven nogenlunde neutral. Dog kan det så være meget skarpt, hvilket kan gøre det svært at se, hvad der sker på skærmen. Det optimale vil være at sidde i et gråt rum med dagslyslamper. Det er dog nok de færreste, der har det.

Vælg derfor hvilken belysning du oftest sidder i som reference og tag udgangspunkt i det, hver gang du arbejder med farver på din computer. Man kan sige, at det så vil blive din egen personlige måle/ farvestandard.

Åbn det digitale billede i et billedredigeringsprogram eller i computerens standard billedvisningsprogram. Hold dernæst papirbilledet op ved siden af computerskærmens billede og juster så farverne på skærmen (Ikke farverne i billedredigeringsprogrammet). Når du synes, de to billeder ligner hinanden mest muligt, så har du kaliberet din skærm og øger dermed din sandsynlighed for at få nogenlunde ens billeder fra computer til print.

Vær opmærksom på at skærme ændrer farve med tiden samt er temperaturfølsomme, derfor kan det være en ide løbende at finjustere din kalibrering. Denne fremgangsmåde skal også siges, er en absolut “light version” måde, at juster sin skærm på.

I næste artikel ser vi på den mere avancerede måde med hardware kalibrering. Den er mere nøjagtig og vil derfor i sagens natur give bedre resultater.

Fortsæt læsning
Inspiration, Plus-indhold

Kend din stil og målgruppe

Den legendariske fotograf Robert Capa udtalte engang, ” hvis du ikke er tilfreds med dit billede, gå tættere på” . Det er umiddelbart en temmelig forenklet udtalelse til løsning af problemet, men sætningen rummer alligevel et element af sandhed.

Den legendariske fotograf Robert Capa udtalte engang, ” hvis du ikke er tilfreds med dit billede, gå tættere på” . Det er umiddelbart en temmelig forenklet udtalelse til løsning af problemet, men sætningen rummer alligevel et element af sandhed.

Billede 1

Ved at gå tættere på motivet fjerner man ofte distraherende og uvedkommende elementer i optagelsen ved at skære helt ind til benet af historien, man ønsker at formidle.
Fotografiet er et visuelt sprog, som besidder en udviklet evne til at kommunikere et budskab på linje med det talte sprog, men i sagens natur foregår det på forskelligartet vis.
Det talte sprog har den ubetingede force, at vi med ordet og dets betoning kan kommunikere budskabet hårfint. I sagens natur rummer det fotografiske sprog ikke den samme evne. Et sprog har dog den begrænsning, at det kun kan tolkes af alle inden for samme sprogområde, så på flere måder er det at betragte som et lokalt virkemiddel.

Billede 2

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 90mm. f/3.5 T/S
Programindstilling: AV
Brændvidde: 90mm.
Blænde: f/3.5
Eksponeringstid: 1/10
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Også det at komponer en ret, er et formsprog

Med fotografiet forholder det sig stik modsat. Det har så sin store styrke i at være et grænseløst, universelt sprog eller kommunikationsmiddel, om du vil. Vi behøver bare at vise et billede af et æble, og alle folkeslag på jorden vil nikke genkendende, så selv om vi er meget forskelligartede med hver vores kulturer og traditioner, så besidder vi stort set det samme reaktionsmønster på de signaler, vi modtager.
Ved selv at opleve hvordan vi mennesker visuelt kommunikerer og reagerer i givne situationer, bekræfter som sagt, at vi lever og fungerer efter det samme regelsæt. Derfor er meget tilgængeligt undervisningsmateriale om fotografering temmelig misvisende, idet det gang på gang fortæller, at vi skal bryde grundlæggende regler for at få perfekte de billeder.

Billede 3

Bryder du reglerne for, hvordan vi mennesker opfatter verden omkring os, vil dit budskab ofte ikke blive forstået. Holder du dig inden for reglerne, har du mulighed for at brænde igennem over for en større befolkningsgruppe. Et adfærdsmønster, vi hele tiden stilles over for i vores dagligdag, som bør betragtes som en slags naturlov.
Alligevel er det muligt at frembringe et resultat alle mennesker synes lige godt om. Gør du forsøget, vil billedet givet vis ikke have den store appeal blandt et bredere publikum, idet billeder påvirker mennesker forskelligt.
Med den kendsgerning i mente kan vi tilpasse budskabet til den ønskede målgruppe, hvilket vi også dagligt er vidne til i annoncer og reklamer, som typisk er målrettet til en bestemt befolkningsgruppe. Skyder du derimod med spredehagl, trænger dit budskab ikke igennem.

Billede 4

Det vi reagere stærkest over for, når vi ser på billeder, er typisk kontraster i ens eget liv og vores nærmeste, hvor vi følelsesmæssigt ofte påvirkes. Vi kender alle til at bladre i familiens fotoalbum og pludselig vælter minderne frem; både de morsomme og mere alvorlige.
At fokusere på specifikke målgrupper udløser ofte voldsomme reaktioner, og den kategori af billeder løber tit med internationale priser i fotokonkurrencer. Det er for så vidt meget gennemskueligt og understreger bare, hvor stort et behov vi mennesker har for at være i et gruppefællesskab, der forholder sig til den omliggende verden.

Billede 5

Eksponerings data:
Kamera: EOS 40D
Objektiv: 50mm. L USM f/1,2
Programindstilling: M
Brændvidde: 50mm. (+ crop faktor)
Blænde: f/2.0
Eksponeringstid: 1/60
ISO: 800
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Lad os tage et aktuelt emne med en somalisk sørøver, som i billeder oplever en dansk familie i deres hverdag. Det vil givetvis for ham være lige så fremmedartet som det modsatte, hvor vi oplever hans grå dagligdag. Min pointe er, at billeder fra den danske familie nok har større chancer for at vinde en fotokonkurrence i Somalia end det omvendte forhold ville været tilstede.
Hvis du vil ramme en bredere målgruppe, er du ofte nødt til at optage i normal øjenhøjde, hvor de fleste beskuer motivet. Prøv og læg mærke til på restauranter, at mange af deres billeder af retter præsenteres i en vinkel, så du nærmest får fornemmelsen af, at du sidder lige foran med kniv og gaffel.

Billede 6

Fotografisk set er det en lidt kedelig tilgang til retten, men det er den sikre måde at nå en målgruppe uden at risikere at skræmme gæsterne med avancerede finesser. I moderne kogebøger fotograferes retterne fra helt andre vinkler og ofte med en begrænset skarphedsdybde, så maden knap nok kan genkendes, men det efterlader på den anden side plads til fantasien og nysgerrigheden for målgruppen.

Billede 7

Når jeg eksempelvis får en fotografisk opgave af en ny kunde, finder jeg først ud af deres stil og smag ved at spørger ind til, hvad de foretrækker, så ved jeg nogenlunde, hvor konservativ/kreativ jeg skal være med optagelserne.
Indfrier man ikke kundens forventninger, opnår man altid på den ene eller anden måde at skuffe kunden, billederne bliver enten for kedelige eller for dristige. Det er altid fotografens ansvar og fornemmeste opgave at finde den perfekte balance, som imødekommer kundens ønsker og behov.

Billede 8

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5D
Objektiv: 100mm. Makro USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 100mm.
Blænde: f/2.8
Eksponeringstid: 1/80
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Et godt billede skal tydeligt kunne forstås af beskueren, og sommetider rumme en ekstra dimension i form af flere lag, så det inviterer til at gå på opdagelse, vender man tilbage til det gang på gang. Jeg kan selv finde på at hive mine egne perler frem fra for at glæde mig over egne præstationer og genopfriske anvendte teknikker i optagelserne.
Det gør jeg, fordi jeg forsøger at forstå og afkode billedets indhold. Vi har alle sammen skiftende humør, nogen mere end andre, ligesom dage kan være mere stressede end andre, og her er det værd at bemærke, at et billede kan tale forskelligt til dig afhængig af, hvordan du har det.
Ved at forstå hvordan billeder taler til dig i dine forskellige sindsstemninger, så afkoder du også frekvenserne, billedet kommunikere på, og du får mulighed for at hive så megen lærdom ud af dine billeder som muligt.

Billede 9

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds Mark III
Objektiv: 90mm. f/3.5 T/S
Programindstilling: AV
Brændvidde: 90mm.
Blænde: f/3.5
Eksponeringstid: 1/50
ISO: 800
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Jo bedre du kender dit eget formsprog, jo bedre kan du udnytte den til at forbedre dine fotografiske evner. Mange erfarne fotografer er helt på det rene med deres egen stil, og tit behøver jeg kun at se ét billede, før jeg ret præcist kan oplyse navnet på vedkommende, forudsat at jeg kender fotografens stil.
Prøv som et lille eksperiment at gennemse dine billeder, noter hvilken type billeder, du skyder flest af, hvad er fællesnævneren for optagelserne. Det kan være alt fra lyslægningen til valg af objektiv, brændvidde og optagevinkel. Alle fotografer efterlader spor i deres optagelser, som leder til gerningsmanden for en lille Sherlock Holmes detektiv.
Efterhånden vil du finde ud af din egen billedstil, og når du er bevist om den, kan du også forholde dig til den og drage og nytte af den i dine kommende optagelser.

Fortsæt læsning
Inspiration, Plus-indhold

Inspiration til location og billedredigering

Inspiration til location og billedredigering
Jeg var for noget tid siden af sted for at skyde nogen billeder til div. Undervisning og tutorials. Jeg valgte havnemiljøet i Odense. Dette gav mulighed for en masse sjove og anderledes billeder.

Jeg valgte dog at udfordre mig selv på en del punkter:
– Location med meget rodet baggrund.
– At skyde billederne sidst på dagen, hvor der ikke var meget lys
– Medbragte to speedlight’s uden nogen form modifyes.
– At der skulle være bevægelse på den række af billederne.
– At skyde en del af billederne med et fisheye , nemlig Canon EF 15mm f/2.8.

Her er et par af de skud der kom ud af det.

En super fed location til at skyde nogen fede portrætter er en P-kælder/P-hus/P-plads. Her er ofte mørke kroge, rå baggrunde, store spots i loftet eller lyskilder i vægen. Og ofte er der også flere etager, hvilket gør at du også kan udnytte rampen kreativt.
Så vi skød også lidt billeder der, dog uden Fisheye

Jeg har lavet en lille video herunder, der viser hvordan jeg har sat teksten ind, samt nogen af de fordele der er ved at arbejde i Lightroom til Photoshop og så tilbage i Lightroom igen.

Her er lysdiagrammet til billedet

Fortsæt læsning
Inspiration, Plus-indhold

Hvad skal en tur hos fotografen koste!

Et emne, som mange altid taler om er hvad en tur hos fotografen skal koste og hvad får man med derfra? – Læs her hvordan Fotograf Claus Lillevang griber det an

Der er nok ikke noget enkelt svar, men jeg vil her beskrive hvad jeg gør og hvorfor.En ”standard” fotografering og dem jeg sælger flest af ser således ud:
Jeg bruger mellem 45-60 min i studiet og jeg har besluttet at jeg max vil bruge 30 min på redigering. Dette koster 1000,-

Det vil så sige, at når det er børn jeg fotograferer på hvid baggrund, kan jeg lave mellem 15-30 billeder og de er hurtige at redigere efterfølgende i Lightroom (LR) . Læs evt. hvordan jeg gennemfører børnefotografering.

Er det voksne så bliver det til mellem 3-10 billeder alt efter hvad kunden ønsker og hvor mange gange jeg skal ændre lyslægningen. Billeder af voksne tager ofte noget længere tid at redigere, så derfor får de heller ikke så mange.

Min forklaring er:

– At børn ikke går op i hvordan håret sidder, om de smiler med åben mund, hvordan de posere osv. Selve redigeringen sker i LR, da det kun er farver, kontrast, curves og evt. lidt hud der skal fikses. Og fordi min lyslægning ofte er ens til børn så er redigeringen også ens. Ved børnefotografering levere jeg ca. 20+ billeder til kunden.

– At voksne er meget mere OBS på hvordan de ser ud, om de har en bums, stor næse, hår der ikke sidder godt nok osv. Billeder af voksne tager også længere tid at redigere og netop derfor får de ca. 8 billeder.

Mit koncept er 1 timer og 30 min. Pr. kunde. Tiden starter fra de kommer ind til de redigeret billeder er sendt digitalt.
Denne stramme tidsplan er ikke noget kunden mærker, den er kun til for at jeg kan holde styr på tid kontra kr/øre. Det er en forretning.

Levering:
Jeg leverer alle min billeder digitalt og i højeste opløsning. Ikke noget med vandmærker, ikke noget med navn på billederne, ikke noget med lille opløsning, så de kun kan ses på nettet, ikke noget med at sort/hvid koster mere.
Billeder leveres digitalt og i højeste opløsning ALTID.

Så tænker du nok, HVORFOR i al verden…?
Det er ret enkelt, bl.a. bruger jeg for meget tid på at skalerer billederne ned, jeg syntes ikke at vandmærker/logo pryder billederne, jeg slipper for at skulle bruge tid på bestilling af prints og risikere at der er en fejl efterfølgende, og jeg skal ikke til at forhandler med folk bagefter, de kender prisen og ved hvad de får. Derudover er jeg sikker på at folk bliver mere tilfredse for billederne, det giver god omtale og i sidste ende flere kunder.

Mange fotografer printer selv, dette er også helt fint, men når man forskellige steder på nettet kan bestille et 20×30 til små 10 kr. Så er det at tage røven på kunderne når man tager 100 kr. eller mere for det samme billede, blot fordi man printer selv.

Så hvis du ønsker at tjene penge på din foto kundskaber, så er mit råd således:
– Kend din stil.
– Sæt en fast tid og fast pris på dit arbejde.
– Aflever dine billeder i højeste opløsning.
– Aflever dine billeder digitalt.
– Lav en kontrakt med folk.
– Spøg om det er ok, at du bruger dem til reklamer (blot for at være høflig)
– Sig at du vil sætte pris på at de linker til din side, hvis de smider billederne på Facebook.

Og så er det bare at komme i gang

Fortsæt læsning
Inspiration, Plus-indhold

Fotografering med skyer og i gråvejr.

Fordi det er gråvejr betyder ikke at det også er dårligt fotovejr. Man kan sagtens tage flotte, og her i artiklen giver vi lidt inspiration til hvordan.

Den første halvdel af sommeren 2007 har været meget regnfuld og gråvejrsagtig. I den almindelige opfattelse af, hvad godt sommervejr er, har det været en ret sur af slagsen, men fra fotografens synspunkt, har der været ekstra meget at se på.

Billede 1

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 105mm.
Blænde: f:4.0
Eksponeringstid: 1/500
ISO: 50
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Ja
Polfilter: Nej
Flash: Nej
Ind til nu har det været en perfekt sommer set fra en fotografs synspunkt. Jeg har i de sidste 14 dage været ude og fotografer lidt rundt omkring til denne artikel.

Billede 2

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f:32
Eksponeringstid: 1.5 sek.
ISO: 50
Kamera på stativ.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Ja
Flash: Nej
Der blæste en kraftig vind, derfor valgte jeg at lave en lang eksponering for at få bevægelse i græsset og havet. Det giver næsten malerisk effekt til billedet.

Forsøger du dig med teknikken, så husk at stille dig så kameraet kommer i læg for vinden og, brug fjernudløser eller forsinket tidsudløser. Som du kan se på skyerne, så er der huller i dem. Jeg ventet på at solen skindet igennem for at få lidt kraftigere skygger og højlys i forhold til baggrunden, og da det var omkring solnedgang, så fik jeg lange flotte skygger i græsset.

Som udgangspunkt er der tre måder at fotografere på. Den første er observationsmåden, hvor fotografen observerer omstændighederne, og tager billeder af de motiver, han finder. Det er absolut den letteste måde at fotografere på, og det er typisk ved natur- og makromotiver, at denne teknik anvendes. Fremgangsmåden anvendes også til reportagefotografering, som dog er noget vanskeligere at håndtere end natur- og makrofotografering. Her gælder det simpelthen om at få det bedste ud af situationen eller om muligt komme tilbage på et andet tidspunkt, når lysforholdene er gunstigere.

Billede 3

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f:22
Eksponeringstid: 1/10 sek.
ISO: 100
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Ja
Polfilter: Ja
Flash: Nej

Når du har en mørk baggrund og en lidt lysere forgrund, så kan det se helt magisk ud på billeder. Det er desværre bare sjældent at du lige står på det rette sted på det tidspunkt når lyset er sådan. Men billedet her, så kom jeg kørne over en bakketop i min bil, da jeg så omstændighederne. Der var så en ting at gøre, ind til siden med bilen og ud med kameraet. Ser du godt efter, så kan du se det regner i baggrunden.

Skab billedet fra bunden
Den næste måde er, hvor du som fotograf skaber billedet fra bunden. Det vil sige lægger lyset og placerer motivet i den bedst mulige vinkel. Det er klart den vanskeligste måde at arbejde på, for her bestemmer du som fotograf alt. For at opnå det optimale billedresultat kræver det, at fotografen mestrer grundteknikken, og har forståelse for påvirkningen af lys, skygger, refleksioner, kompositioner, beskæring og farvesammensætning, ligesom alt andet skal være i orden.

Billede 4

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1,2
Eksponeringstid: 1/10 sek.
ISO: 400
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Her et lidt specielt effektfoto. Det er regnvejr og aften. I baggrunden står der en normal gadelyslampe. Jeg har indstillet min EX 580 flash til stroboskoplys. Jeg har så fokuseret manuelt  inden på ca. ½ meter og så eksponeret billedet på hvidbalance så billedet bliver meget koldt i farverne.

Den sidste måde er en kombination af de to nævnte. Det kunne være, at fotografen finder en flot sten og ønsker at fotografere den, men omgivelserne lever ikke op til, hvad fotografen kunne ønske sig. Derfor placerer fotografen stenen et andet sted, hvor omgivelserne og lyset er bedre.

Billede 5

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: M
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/90 sek.
ISO: 400
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Fotograferet i regnvejr

Noget af det værste lys fotografen kan udsættes for er, når solen en sommerdag står højt på himlen. Der falder lyset så meget fra oven, at det skaber stor kontrast med alt for dybe skygger og for kraftigt højlys. Når det er overskyet, virker skyerne som en stor softboks, som bløder op for hårde skygger og kraftigt højlys.

Billede 6

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: AV
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:4
Eksponeringstid: 1/180 sek.
ISO: 400
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Ja

Selv om erotiske billeder ikke er tilladt her på kameratest.dk, så har jeg dog tilladt mig at omgås denne regel en smule i den gode undervisnings tjeneste. Billedet er taget en dag med tilsvarende lysforhold og på samme tidspunkt som billede nummer 2

Skyernes fremtræden kan i sig selv være meget dramatiske, især hvis du anvender et polfilter til at opnå yderligere tegning af skyerne. Det kræver dog, at du står i den rette vinkel i forhold til, hvordan lyset fra skyen reflekteres. Polfiltret kan også anvendes til at fjerne refleksioner fra  et motiv. I meget gråvejr mister polfiltret dog sin effekt, fordi dette filter kun virker ved retningsbestemt lys. Lyset i overskyet vejr er diffust; det kommer i alle retninger og mister sin egenskab. Husk at polfiltret tager ca. 1½ blænde af lyset.

Billede 7

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1,2
Eksponeringstid: 1/8000 sek.
ISO: 100
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Det er ikke alle billeder der egner sig til en beskæring i 3:2 format. Her var jeg klar over at jeg vi beskærer billedet når jeg kom hjem med det i computeren.

Lysets farvetemperatur på en skyfri himmel er 5.000 til 5.500 kelvingrader alt efter de atmosfæriske forhold. Ændringer af lyskilden, eksempelvis ved at en sky går for solen, påvirker ofte farvetemperaturen. Derfor kan det være en rigtig god ide, at hvidbalancen står på indstillingen ”overskyet”, så korrigeres hvidbalancen rimeligt tilfredsstillende. Det bedste vil naturligvis være at foretage en manual hvidbalance måling.

Billede 8

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: M
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/750 sek.
ISO: 200
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Lyset bliver så dejlig blødt i gråvejr, men farverne bliver også meget blå og kedelige i det, derfor så juster du det ind så det flotte farver igen kommer frem når du skal lave din Raw konvertering. Så kan man altid diskuter om det er rigtig eller forkert at ændre på farven af lyset inden for en hvis grænse.

Inden du begynder at fotografere, skal du lægge godt mærke til, hvordan skyerne ser ud. Der er i fotografisk forstand to slags gråvejr. Skylagene kan være variere i tykkelse og højde, ligesom de kan fremtræde lysere eller mørkere i forhold til hinanden. Har gråvejret alle eller visse af disse karakteristika, vil du typisk stå over for en ustabil lyskilde. Det vil sige, lyset kommer og forsvinder i tide og utide. Den bedste måde at arbejde med kameraet på under de lysforhold er ved at anvende en af de kreative autoprogrammer. Det vil sige AV,
(blændeprioriteret) TV (lukkertidsprioriteret) eller P (programmeret), hvor kameraet vælger en kombination af både lukkertid og blænde.

Billede 9

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1,2
Eksponeringstid: 1/8000 sek.
ISO: 100
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Når jeg skal ude og køre hvor jeg tror jeg kan komme forbi flotte motiver og jeg kan se der er spændene lysforhold til stede, så kan jeg godt finde på at have kameraet liggende ved siden af mig. Kommer jeg forbi noget der er super flot, så kan jeg lige køre ind til side og tage et hurtigt billede. Undgår at gør det mens du køre da din opmærksomhed vil være væk for vejen i alt forlang tid. Intet billede er et menneskeliv vær. Husk det.

Med et ensfarvet, jævnt skydække, vil lyskilden sandsynligvis være stabil. I så fald tager du først nogle testbilleder på et af autoprogrammerne og tjekker efterfølgende histogrammet. Når du synes, den perfekte kombination af tid, blænde og ISO værdi er fundet, skifter du til manuel indstilling og overfører værdierne til kameraet. Hvidbalancen køre du igen på programmet ”sky” eller du udfører en manuel hvidbalance måling.

Billede 10

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: AV
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/750 sek.
ISO: 200
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Skyet vejr og makro billeder er en rigtig god kombination.

Husk at eksponeringstiden skal være den dobbelte af den brændvidde, du anvender. Optager du eksempelvis med brændvidden 100 mm, skal eksponeringstiden være 1/200 sekund eller kortere. Det sikrer i rimelig grad, at du ikke oplever rystede, håndholdte optagelser i eksempelvis kraftig blæst eller for den sags skyld makrofotografering. I så fald kan du meget vel få behov for endnu kortere eksponeringstider – prøv dig frem i alle tilfælde.

Billede 11

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f:22
Eksponeringstid: 4 sek.
ISO: 50
Kamera sat på en sten.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Ja
Flash: Nej

Her en aften hvor der var noget dramatisk lys og skyer som jeg vil forsøge at udnytte. Jeg kørte derfor til Kastrup havn. Her kravlet jeg ud på de sten der ligger rundt om havnen, og fandt så dette motiv. Det er Sveriges broen der ses i det fjerne i venstre side af billedet.

Har du stativ, så anvend det, hvis du ikke kan opnå den ønskede eksponeringstid på grund af utilstrækkelige lysforhold. Vær opmærksom på, at har du et objektiv med billedstabilisering, skal billedstabiliseringen slås fra, når du optager på stativ. Ved aktiveret billedstabilisering fortæller du kameraet, at det skal kompensere for rystelser ved håndholdt optagelse. Står kameraet på stativ, vil det forsøge at kompensere for ikke eksisterende rystelser og resultatet bliver netop rystede og/eller uskarpe optagelser.

Billede 12

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1,2
Eksponeringstid: 1/500 sek.
ISO: 100
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Her igen fra samme aften i Kastrup hvor der stod noget strandgræs eller siv eller hvad de nu heder…

Til de mere avancerede fotografer giver et stativ også mulighed for at arbejde med billeder i HDR formatet. Husk dog, at du ikke må ændre blændeværdierne, når du udfører dine over- og undereksponeringer. Det er kun lukkertiden og til nød ISO værdierne, du må ændre. Det er fordi billedets dybdeskarphed ændres, når du skifter blændeåbning. Det vil naturligvis give problemer, når du lægger alle optagelserne sammen til én stor HDR billedfil.
HDR=High dynamic Range.

Billede 13

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1,4
Eksponeringstid: 1/350 sek.
ISO: 100
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Her fra havnen i Kastrup. Det er noget fiskenet der ligger i en kasse

Da der ikke er så meget lys i gråvejr, kan du lettere påvirke motivet med flashlys. Har du eksempelvis mulighed for trådløs flashfotografering. Det vil sige en masterflash samt en slaveflash, kan du med lidt kreativitet opnå ret fede effekter.

Billede 14

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f:6.7
Eksponeringstid: 1/180 sek.
ISO: 100
På stativ
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Ja
Flash: Ja

For at trække himlen ned så den bliver mørkere blå, så er vi nød til tilfør billedet noget kraftigere og kunstigt lys. Oven i det, så får jeg bedre tegning i skyerne ved brug af et pol filter. For at få lys nok, så bruger jeg en EX 580 flash og en EX 430 som jeg holder u hånden og sigter det sted i billedet hvor jeg vil have dem til at belyse græsset. Derfor bruger jeg tidudløser funktionen på kameraet hvor der så er monteret en Speedlite ST-E2 for at udløse de to håndholdte flash.

Regnvejr
Regnvejr skal ikke være en dårlig undskyldning for ikke at komme ud og lave fede billeder. En stor frostpose eller to plus lidt gaffatape kan være løsningen. Du skal bare huske, når du pakker kameraet ind, at alle overlap udføres, så vandet ikke trænger ind. Har du modlysblænde på objektivet, så tape posen på den. Hvis du undervejs har behov for at skifte Ramkort, batteri eller måske objektiv, skal du huske at designe den hjemmelavede regnfrakke, så du har mulighed for et tilbehørsskift.

Her en af de dage hvor det virkelig regner. Så var det om at pakke kameraet godt ind. Jeg bruger to frostposer og noget gaffa. I eksemplet her, har jeg også monteret og pakket min Speedlight Speciel flash MT-24EX Twin Lite ind i tilfælde af jeg vil bruge den til nogle af optagelserne.

 

Billede 15

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: AV
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/125 sek.
ISO: 500
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Her så et af billederne fra dagen. Billede nummer 5 er fra samme lille fototur som tog en times tid.

Gråvejrsoptagelser i sort-hvid kan blive fantastisk flotte. Noget der kan give endnu mere dramatik til sort-hvide billeder er et polfilter, som vi har berørt, men også et farvefilter kan gøre en stor forskel. Med dit Canon kamera har du mulighed for at lægge et digitalt farvefilter ind i optagelsen. Vær dog opmærksom på, at det kun gælder JPG billeder. Ønsker du samme effekt med RAW filer, kan du med Canon DPP RAW-konverteringsprogrammet lægge de samme farvefiltrer ind over billedet som fremkaldeinstrukser.

Billede 16

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24-105mm. L IS USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f:22
Eksponeringstid: 4 sek.
ISO: 50
Kamera på stativ.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Ja
Flash: Nej

Billedet er fremkaldt i farver, men konveneret i Photoshop til sort hvid, for at have lidt bedre kontrol med farvekanalerne i konverteringen. Selve fototeknikken er den samme som på billede 2

De farver som filtret har bliver lysere og de modsatte farver bliver mørkere. Det vil sige, at bruger du et grønt filter og fotografere noget grønt, får du lysere toner i det grønne. Bruger du et rødt filter og fotografere himlen, bliver den meget mørk og dramatisk. Vær opmærksom på, at du også kan påvirke kontrasten og gråtonerne på JPG optagelser ved at ændre hvidbalancen.

Billede 17

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. 1.2L USM
Programindstilling: AV
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:4
Eksponeringstid: 1/750 sek.
ISO: 200
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Her igen et billede fra Kastrup da solen lige var gået under nogle skyer og meget tæt på solnedgang.

Til sidst lidt information for den tekniske fotograf. I gråvejr kan opleves et spekter fra lysstyrke EV 8,5 til EV14. Ved EV14 vil der kun være en lille tynd sky foran solen. EV 8,5 (den laveste EV værdi jeg i Danmark til dato har målt i dagtimerne) var på en meget skyet gråvejrsdag. I det øjeblik solen kommer tættere på horisonten, så reduceres lyset og farvetempraturen også, så her kan du sagtens komme under EV 8,5

Billede 18

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 100mm. Makro
Programindstilling: AV
Brændevidde: 100mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/350 sek.
ISO: 200
Håndholdt kamera
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej

Fortsæt læsning
Inspiration

Det dårlige billede – Kan være guld værd

Jeg har igennem de sidste 5 år leveret billeder og video til erhvervslivet. Nogen billeder er kun blevet brugt internt, mens andre er blevet brugt til markedsføring og pressebilleder.
I denne tid er jeg i fuld gang med en større opgave for færgeselskabet Scandlines. Dette indbefatter video, timelaps og billeder. Lige før jul var jeg af sted på en af deres færger, som er ved at bliver bygget om.

Underbelyst, uskarpt og rodet
Jeg kom bland andet hjem med  billedet, som du ser oven for. Og det blev straks kasseret.
Det var underbelyst, rodet og så var det ikke 100 % skarp, da jeg arbejde på grænse af hvad der var muligt. Jeg leverede de billeder jeg skulle, men efter et par uger, faldt jeg alligevel tilbage til dette billede. Jeg syntes nemlig at lyset var mega fedt.

Lightroom – My love
Efter jeg havde besluttert mig for at prøve at lave det fedt, blev det trukket i diverse slider i Lightroom og så fik jeg dette resultat, hvilket jeg faktisk sendte til kunden.

Men igen, det var ikke helt den wow effekt, som jeg nu kunne se det kunne få. Billedet fik en STOR tur i Photoshop hvor jeg arbejder med farverne individuelt ved hjælpe af justeringslag, masker mm. Og efter sm 20 min var den der. Kunden fik nu for anden gang billedet, og dette bliver i dag brugt til pressemeddelelser og markedsføring.
Min pointe er selv dårlige billeder kan bliver til noget hvis du kigger godt efter 🙂

Fortsæt læsning