fbpx
Fototeknik, Plus-indhold

Se motiverne

 

En dygtig fagmand har lært at se efter de ting der er vigtige for et godt håndværk. En tømmer ved eks. Hvordan godt tømmer ser ud, en fotograf ved pr. erfaring og instinktivt hvordan et billede bliver godt.

Se motiverne
At fotografere er at fortælle historier. Det er derfor bydende vigtigt, at du under forberedelsen til optagelserne tilstræber at skære ind til benet, så billederne tilføres et klart og uforstyrret budskab. Der er imidlertid mange forhold, der kan sløre et budskab, hvorfor vi i det følgende vil angive en række grundlæggende retningslinjer, som forhåbentlig bidrager til at optimere dine fotografiske kundskaber på området.

Billede 1

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 85mm. f/1.2
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm
Blænde: f:1.8
Eksponeringstid: 1/100
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

 

En klar frostpose + lidt gaffa tape, så er kameraet og flashen godt beskyttet.

Udgangspunktet for gode billeder forudsætter et grundigt hjemmearbejde. Jo bedre forberedelser, jo bedre kan du tilpasse og optimere dine optagelser. Får du eksempelvis til opgave at fotografere indendørs/udendørs ved en særlig lejlighed, så find først ud af, hvordan og hvorledes du bedst har mulighed at dække begivenheden, tjek eventuelt også vejerudsigten og solens position, og medbring så det mest velegnede udstyr til den form for optagelse, du skal præstere.

Billede 2

Eksponerings data:
Kamera: EOS 40D
Objektiv: 15mm. f/2.8
Programindstilling: AV
Brændvidde: 15mm. + cropfaktor (24mm.)
Blænde: f:3.5
Eksponeringstid: 1/250
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Ja

Er du ukendt med lokaliteten, hvor optagelserne skal finde sted, bør du på forhånd indhente oplysninger på internettet og/eller kontakte folk, der har nærmere kendskab til de konkrete omgivelser.

Opmærksomhed
I visse situationer kan det være meget forstyrrende, at der kommer en fotograf slæbende med et større kamera og andet isenkram. I de tilfælde er det vigtigt, at du som fotograf optræder med diskretion og tilstræber at udføre fotograferingen uden for megen opmærksomhed.

Billede 3

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5D
Objektiv: 85mm. f/1.2
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f:1.8
Eksponeringstid: 1/60
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

I andre situationer er det vigtigt, at du får så meget opmærksomhed som muligt. Det kan være til et bryllup, hvor flere fotografer på samme tid forsøger at få brudeparrets opmærksomhed. Her er det vigtigt, at det er dig, der får opmærksomheden og dermed øjenkontakt med parret, i hvert fald indtil du har de ønskede billeder i kassen.

Billede 4

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 35mm. f/1.4
Programindstilling: AV
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f:1.8
Eksponeringstid: 1/1000
ISO: 125
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Du skal som fotograf være meget opmærksom på, hvordan du påvirker omgivelserne. Ind i mellem har jeg oplevet, at private amatørfotografer har overskredet de uskrevne regler for god og korrekt opførsel; eksempelvis har jeg flere gange oplevet en mor eller far nærmest entre scenen for at fotografere sit medvirkende barn under en forestilling.
Det ødelægger oplevelsen for alle tilstedeværende, og derfor har jeg i de situationer taget fat i den pågældende og på en venlig måde mindet om, hvad man kan tillade sig. Ved du ikke, at du ikke må gå over for rødt lys, lærer du det måske ved at blive kørt ned, hvis ikke en venlig person minder dig om reglerne. Kort sagt, du må være klar over, at ikke alle kender kodeks for korrekt opførsel i alle situationer, hvorfor du godt kan tillade dig på venlig vis at hjælpe, når nogen kommet lidt på afveje.

Planlæg motivet
I langt de fleste tilfælde kan du sagtens tænke dig til, hvilke billeder du kan forvente at få i kassen, men får du en opgave, du ikke helt kan gennemskue på forhånd, er rådet at gå på internettet og søge efter den type af billeder for at få inspiration til at løse opgaven tilfredsstillende.

Billede 5

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 35mm. L USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 35mm.
Blænde: f/1,8
Eksponeringstid: 1/100
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Tager du billeder af et motiv, hvor du har alle de forsøg, du umiddelbart ønsker, så prøv samtidig at variere dine optagelser og vær opmærksom på, hvilke der funker og ikke mindst kikser. Efterhånden får du afprøvet forskellige indfaldsvinkler og arbejder dig stille og roligt ind på den ”perfekte” optagelse.
Visse motivtyper kræver, at du er lynhurtig på udløserknappen, andre kræver venten og tålmodighed som arkitektur fotografering, der forudsætter megen tålmodighed og god timing. Ønsker du, at lyset skal falde bestemt på motivet med eksempelvis en blå og klar himmel, må du være klar og parat på dagen, og være lynhurtigt til at tage billederne i det lille tidsvindue, du får til rådighed.

Billede 6

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 24mm. L USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 24mm.
Blænde: f/5,6
Eksponeringstid: 1/400 + & –
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

HDR teknik

Teknik
Fotograferer du på en lokalitet, hvor du ikke har chancen for at skyde optagelsen igen, kan det være en god strategi at indrette kameraet efter forholdene ved at optage i serier i stedet for enkeltoptagelser. Til den type optagelser er det især vigtigt at være opmærksom på, hvilket fokussystem du anvender. Visse kameraer giver særlige muligheder for at justere fokussystemet, så det reagerer optimalt i forhold til måden, motivet bevæger sig.

Billede 7

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 35mm. f/1.4
Programindstilling: M
Brændvidde: 35mm.
Blænde: f:5.6
Eksponeringstid: 1/25
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Lyset
Lysets indvirkning er altafgørende for billedet, hvorfor det er helt centralt, at du har en grundlæggende forståelse for lysets karakteristika. Ved at arbejde med lyset i stedet for imod lyset giver mulighed for at afpasse optagepunktet til motivet, ligesom du måske ved brug af flash eller andet udstyr kan opnå den bedst anvendelige belysning.

Billede 8

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 85mm. f/1.2
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f:1.8
Eksponeringstid: 1/1600
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Ja

For en erfaren fotograf kan lys, der falder helt specielt på motivet være meget inspirerende og tilmed fascinerende frem for bare et sjovt motiv, som i virkeligheden mangler fotografisk dynamik. En erfaring eller oplevelse, du får i takt med din fotografiske udvikling, og som vanskeligt lader sig beskrive kortfattet.
Forudsætningen for gode billeder er ikke alene at sætte fokus på kontrasterne i lys og skygge, men i særdeleshed at skabe kontrastrige kvaliteter i selve motivet. Kontrast leverer dynamik og forstærker budskabet. I den forbindelse er skarphedsdybden også et anvendeligt værktøj til at sætte fokus på motivet ved at frigøre det fra baggrunden, der ofte ikke understøtter motivets historie eller sjæl.

Billede 9

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 85mm. f/1.2
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f:2.5
Eksponeringstid: 1/180
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Ja

Historie
At skabe en historie i et billede kan gøres på mange måder, men forudsætter at fotografen meget bevidst går til opgaven, ligesom timingen i optagelsen skal være uhyre præcis. Af den grund bruger de fleste professionelle fotografer en masse energi på løbende at forudse, hvad der venter lige om hjørnet.

Billede 10

Eksponerings data:
Kamera: EOS 400D
Objektiv: 85mm. f/1.2
Programindstilling: M
Brændvidde: 220mm. + Crop faktor
Blænde: f:5.6
Eksponeringstid: 1/1250
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Dyrk din intuition ved at stille spørgsmål til øjeblikket, og du får lettere ved at komme på forkant med udviklingen med hensyn til valg af vinklen og kontrasterne i historien, du ønsker at fortælle.
Kompositioner
Billedkompositionen er uhyre vigtig, idet du kan sammenligne en komposition med et sprog. Hvis dit ordforråd er begrænset, evner du heller ikke at udtrykke dig hårfint og det ønskede budskab udebliver.
Dine udtryksmuligheder afhænger kort sagt af dit ordforråd. Det samme forhold gør sig som nævnt gældende med billedkompositioner, hvor du også kan udvikle dine færdigheder og evne til at udtrykke lige præcis det, du tilsigter i dine billeder.

Billede 11

Eksponerings data:
Kamera: EOS Mark III 1Ds
Objektiv: 24mm. f/1.4
Programindstilling: M
Brændvidde: 24mm.
Blænde: f/1.4
Eksponeringstid: 1/13
ISO: 1600
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Med tiden vil du opleve, at du ikke tænker så meget over, hvordan du komponerer et billede. Det bliver ligesom ved en samtale. Du ved hvad du vil sige, men sammenstrikker ikke ordene på forhånd, de kommer bare ubesværet fra dig.

Continue reading
Fototeknik, Plus-indhold

Optimalt workflow

At tage et billede er ofte bare en brøkdel af et sekund. Men ser man samlet på hele arbejdsforløbet med et billede, så kan der hurtigt bruge mange timer på bare et enkelt billede. Derfor er det vigtigt for en fotograf at have et godt Workflow.

Arbejdsprocessen for at opnå den maksimale billedkvalitet af en optagelse er et emne, der analyseres på kryds og tværs i stabler af undervisningsmateriale, blandt andet fotofagbøger og websites, ligesom sagen ivrigt diskuteres på fotokurser. I nærværende artikel vil jeg bidrage med min opfattelse af betegnelsen “Det optimale workflow”.
Man bør karakterisere eller opfatte fotografiet som et visuelt sprog tilsvarende tale- og skriftsproget, hvor der også hersker uskrevne regler og retningslinjer for, hvordan man udtrykker sig verbalt og skriftligt.

Stort set gør de samme betingelser sig gældende i den fotografiske sfære. Forskellen fra tale- og skriftsproget versus den fotografiske visuelle kommunikation er, at fotografiet grundlæggende er funderet i matematik og symmetri, som dog ikke er det primære i denne artikel. Det tankevækkende er, at alt er relativt, ind til der træffes en beslutning om det relative.
Hvad der styrer vores beslutning om det absolutte afhænger af, hvordan vi opfatter situationen, som påvirkes af forholdene, tiden og stedet og handlingsforløbet. Med andre ord er der så mange faktorer at tage hensyn til, at det ærligt talt kan virke noget forvirrende og uoverskueligt.

Mange fotofagbøger dikterer og såkaldte fotoeksperter fortæller, at kameraet skal indstilles på lige den og den specifikke måde ved et bestemt sceneri – så er opskriften leveret til at sikre et godt resultat, mener forfatteren.

Virkelighedens verden er dog skruet sammen på helt anderledes vis. Den er, som Albert Einstein beskrev den, relativ. Derfor kan det være en god ide at undgå de nemme færdigretter og i stedet begynde med at fundere over, hvordan vi mennesker opfatter verden omkring os.
Evner du at aflæse andres følelser, tanker og handlinger, har du en god chance for at translatere dine synsindtryk til tekniske indstillinger på kameraet og i det videre redigeringsarbejde, og dermed skabe et harmonisk og balanceret billedresultat.

Et billede består
Kender du samtidig målgruppen for optagelsen, kan du tilpasse det kreative element i billedet, ligesom det er en god ide på forhånd at være bekendt med, hvor og hvordan det skal publiceres for at alt går op i en højere enhed.
Et billede består grundlæggende af følgende forhold:

Bevægelsesskarpheden = eksponeringstiden
Skarphed = Fokusering
Skarphedsdybden = blænden
Teknisk billedkvaliteten = ISO følsomheden
Kompositionen = matematiske forhold i billedet.
Timingen = optagelse i rette øjeblik.
Farveindtryk = hvidbalancen.

Det lyder måske ikke af meget, og er det for så vidt heller ikke.
Følgende kan korrigeres i RAW konverteringen:

Justere eksponeringen for et lysere eller mørkere billedresultat (Typisk ca. 2 blænder i plus og minus).
ISO værdien kan ikke ændres, men det er muligt at reducere billedstøjen; dog kan funktionen samtidig fjerne detaljer, hvorfor der bliver tale om en balanceakt i redigeringen.
Farverne kan justeres uden reduktion af billedkvaliteten. Teknisk set kan der også reguleres med kvalitetstab i billedet, hvis der farvejusteres asymmetrisk (alene justere enkelte farvetoner).
Kompositionen kan ændres, hvis der udføres en beskæring af billedet.

Følgende kan ikke korrigeres i RAW konverteringen:

Timingen af tidspunktet optagelsen finder sted.
Fokuseringen kan ikke justeres.
Bevægelsesskarpheden (eksponeringstiden) kan ikke oprettes, men en optagelse, der rummer en rystelse eller uskarphed i fokuseringen, kan virke lidt skarpere ved at øge kontrasten og den digitale skarphed i billedet.
Skarphedsdybden kan der ikke ændres ved i RAW konverteringen. Med et billedbehandlingsprogram kan der godt tilføres mere uskarphed i billedet, hvis det tilstræbes, men det bliver dog aldrig så overbevisende som den ægte vare.

Det skal du have korrekt i optagelsen forudsat du fotografer i raw:

Bevægelsesskarpheden = eksponeringstiden.
Skarphed = Fokusering.
Skarphedsdybden = blænden.
Teknisk billedkvaliteten = ISO følsomheden.
Timingen = optagelse i rette øjeblik.

Det handler dybest set at lære at forstå, hvordan vi påvirkes af de mange elementer billedet består af. Evner du at aflure den kunst, kan du godt glemme alt om fotofagbøgernes forklaringer om det perfekte billede, for der findes ikke en opskrift, men kun et udgangspunkt til vores opfattelse af omgivelserne.
At opnå det perfekte ligger som lige nævnt i at kunne afkode, hvordan vi mennesker opfatter verden omkring os, og så kunne oversætte det billedes udtryk. Når det er indlært, er de næste trin på stigen, selvom det er lettere sagt end gjort, at fastholde den høje fotografiske billedstandard i det digitale workflow.

Fotoner
Det betyder meget for billedkvaliteten, om du benytter JPG eller RAW formatet til dine optagelser, idet RAW filen rummer langt flere billeddata end JPG, men på trods af det faktum ender de fleste billeder alligevel som en 8 bit JPG fil. Hvorfor vender vi tilbage til senere i artiklen.
Jeg får af og til spørgsmålet om det er vigtigt på forhånd at indstille den korrekte hvidbalance, selv om du fotograferer i RAW formatet. Svaret på det spørgsmål finder vi i lysets anatomi. Lysets intensitet og farver har intet med hinanden at gøre. Fotoner fortæller, hvor meget lys der er til stede, og bølgelængderne om lysets farve.

I RAW konverteringen kan du forskyde hvidbalancen, som du ønsker, uden at det påvirker den tekniske billedkvalitet. Det gør derimod eksponeringen, idet det er antallet af fotoner, der levere billedets detaljer.
At opnå den helt rigtige farve er på en måde et sjovt begreb. Teoretisk set kan du kun få én farve korrekt gengivet, og forsøger du med avanceret udstyr at opnå flere rigtige farver, vil du opleve, at de øvrige blandede farver begynder at skride i takt med, at du øger antallet af de såkaldte rigtige farver. Ønsker du mere end én rigtig farvegengivelse i billedet, skal farverne manipuleres.

Det kan sammenlignes med dråber, der rammer vandoverfladen og skaber ringe. En dråbe, og ringene forplanter sig symmetrisk og harmonisk, to eller flere dråber skaber asymmetri og disharmoni på overfladen, hvis de kolliderer; hvert dråbenedslag repræsenterer stedet, hvor en rigtig farve placeres.

Kunstig skarphed
Et andet spørgsmål jeg ind i mellem får stillet er, hvor stor en kunstig skarphed, man kan tilføre optagelsen. Til det kan jeg kun svare, at det er relativt. Der bør tilføres en skarphed, der passer til det tiltænkte output, det være sig en hjemmeside, print, tryk eller anden gengivelse, ligesom der skal tages højde for billedstørrelsen og betragtningsafstanden, samt lysets farve billedet skal ses i.

Tilpas kunstig skarphed til web

Skal billeder udprintes, bør de ofte tilføres ekstra skarphed i forhold til de billeder, der skal anvendes på en hjemmeside, hvorfor den kunstige skarphed tilføres som sidste led i arbejdsprocessen, lige inden det lagres i det tiltænkte format.

For meget kunstig skarphed til web brug, men måske godt til print

Jo bedre RAW filer du har som udgangspunkt og jo mindre billedredigering, du udfører, jo bedre vil din billedkvalitet være teknisk, idet hver gang du redigerer dine billeder i billedbehandlingsprogrammet, reducerer du uundgåeligt visse detaljer i billedet.
Altså, du skal huske på, at udfører du en redigering for at forbedre den visuelle kvalitet, forringer du paradoksalt nok den tekniske kvalitet, men gevinsten ligger som nævnt i den forbedrede, visuelle billedkvalitet, og så må man jo spørge sig selv, hvad der er mest vigtigt.

Helhedsindtryk
For mit vedkommende handler det om helhedsindtrykket af det endelige billedresultat. Det er ret lige gyldigt, hvor mange metadata, billedet rummer, bare timing, detaljer, farver, kontrast og komposition harmonerer, som jeg ønsker. Det er i den forbindelse mindre væsentligt med billedstøjen og billedskarpheden, så længe du ikke føler det generende og husk, det er billedets fysiske størrelse og betragtningsafstanden, der er afgørende for indtrykket.
For at undgå at ødelægge en optagelse under billedredigeringen med en samtidig mulighed for at tilpasse det til diverse output, kan man i et program som Photoshop arbejde med flere typer af justeringslag.

Ved at anvende de værktøjer, korrigeres der ikke direkte i billedet, men kun i justeringslaget, hvorfor man sikrer sig imod en uoprettelig redigering, idet justeringslaget kan slettes og/eller ændres når som helst, det er ønskeligt. Det kræver dog lidt praktisk anvendelse at blive fortrolig med de forskellige typer af justeringslag, samt de muligheder og begrænsninger, lagene rummer.
I hvilket format du skal lagre optagelsen afhænger helt af, hvor billedet skal bruges. Af den årsag opererer jeg med to kategorier, min outputfil og min redigeringsfil, som skal behandles vidt forskelligt.
Outputfilen er billedfilen, der er optimeret lige præcis til det medie, billedet er tiltænkt. Redigeringsfilen anvendes derimod til korrektion af billedet, så det bliver optimalt til det specifikke formål; altså den færdige outputfil. Af den grund gemmer jeg altid mine redigeringsfiler i Photoshops eget extension format PSD.
Når jeg lagrer originalformatet gemmes også alle billed-og justeringslagene, og muligheden for at ændre de udførte korrektioner bevares uden at ændre den oprindelige billedfil.

Der er dog et mindre problem omkring valget af farverum, idet det altid skal tilpasses outputfilen, hvorfor hovedreglen er, at man bør benytte det farverum, der ligger tættest på outputfilens farverum. Kender du ikke på forhånd mediet, eksempelvis ved stockphotos, bør du benytte det mest anvendte Adobe RGB eller ProPhoto RGB med et stort farverum.
At skabe perfekte resultater til outputfilen er ikke så let, som det måske lyder. Det forudsætter, at du er bekendt med de mange værktøjer i billedbehandlingsprogrammet, du skal anvende til at konvertere og redigere billedfilerne. Dernæst kræver det naturligvis erfaring, og det opnås kun ved at arbejde med emnet i længere tid.

Endelig forudsætter det, at du altid er på højde med situationen og besidder en god evne til at tolke omgivelserne. Foruden skal du besidde et fagligt og teknisk godt kendskab til arbejdsprocessen og være dus med de værktøjer, du anvender, og du slipper ikke uden om at mestre farvestyringsprocessen til fingerspidserne.

Continue reading
Fototeknik, Plus-indhold

Måling af hvidbalance

Der er flere forskellige muligheder til at opnå en god hvidbalance måling, i artiklen her ser vi på de mest udbredte metoder.

 

Der er tre overordnede forhold, der afgør farvekorrekte billeder. Den første er, hvor god du er til at opnå præcis eksponering (Lysmåling). Den næste er, hvor god en WB (Hvidbalance) du har, og sidst beregnings-modellen, som kameraet udfører af optagelsen under konverteringen til en JPG fil. Har du et nyere Canon spejlrefleks, kan du vælge mellem flere Picture Styles (Beregningsmodeller). Der er andet, som også påvirker farver og kontrasterne, men de tre overordnede forhold, du kan gøre noget ved er lysmålingen, hvidbalancen og i nogle tilfælde kameraets beregningsmodel.

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100 – (WB) Auto hvid balance – Picthur Style: CLEAR

Faktaboks
I fagsproget er der et begreb, der betegnes ”Out-of-boks billeder”.
Det er på godt dansk den endelige, konverterede JPG billedfil skabt af kameraet.

Mit evige mantra – skal du måle noget, så er du nødt til at have et sted at måle ud fra. I den fotografiske verden er det fastsat, at hvidt lys er lig med farvetemperaturen 5000 til 5500 kelvingrader, hvor det menneskelige øje er mest følsom over farvenuancer.
Du har sikkert bemærket, at et stearinlys er meget varmt lys. Det skyldes, at lysets farvetemperatur er nede på ca. 1000 – 1500 kelvingrader. Udendørs i overskyet vejr, er lyset meget blåt, idet farvetemperaturen er oppe på 7000 – 8000 kelvin. En god måde at huske temperaturskift på er eksemplet med jern, der opvarmes. Først bliver det rødglødende, og stiger temperaturen yderligere, bliver det mere hvidglødende og køligere i farven.

Indendørs belysning er typisk på 2700 – 3200 kelvingrader; altså er lyset meget varmt. Indstiller du din hvidbalance til kunstlys, er lyset nogenlunde nulfiltreret. Optager du et billede med samme kunstlys hvidbalance indstilling en solrig sommerdag, når solen står højt, er farvetemperaturen ca. 5300 kelvin, og billedet vil fremtræde meget blåligt.Ordet hvidbalance beskriver meget godt, hvad det drejer sig om. Forestil dig, at vi har en vægt, hvor det hvide lys er balancepunktet. Vi har de rødegule eller varme toner i den ene vægtskål, og de blå og kølige farver i den anden skål. For at vi kan opnå farver i området (5000 – 5500 Kelvin), skal hvidbalancen afbalanceres eller modfases, kan man næsten sige, for at opnå korrekt farvebalance. Er billedet for varmt, kompenseres med kolde toner. Er det for koldt, kompenseres med varme toner.

Professional Colormeter. Måler både lysets farve på faste lyskilder og flash lys. Pris. Ca. 12.500 kr.

 

Viste du at:

Fotograferer du i RAWformat, gør det ikke noget. du har indstillet din WB forkert. Når du ”fremkalder” din Rawfil, bestemmer du i processen, hvilken farvetemperatur billedet skal tilføres. Derfor er det en stor hjælp at besidde et testbillede med et gråt referencekort. Det kan bruges til at finde gråværdien, og derved hurtigt finde den rette farvetemperatur, når billedet behandles i computerens Raw konverterings program.

Kameraets WB funktion
Kameraets WB funktion betegnes AWB. (Auto-hvidbalance) Den er ret god til almindelige fotoopgaver, hvor du tager ét billede ad gangen og hvor korrekt farvebalance ikke er afgørende. Et mere korrekt betegnelse for AWB vil være UAWB (Udendørs auto-hvidbalance), som er optimal ved farvetemperaturer omkring 5300 kelvin. Ved større afvigelser i farvetemperaturen, vil hvidbalancen blive mere upræcis. En andet forhold, som kan give problemer med AWB er, at kameraet i den indstilling måler lyset for hver optagelse. Optager du eksempelvis en serie billeder med samme lysopsætning, hvor modellen imidlertid skifter til en anden tøjfarve, kan det meget let påvirke AWB indstillingen. Resultatet bliver, at billeder fra samme serie optræder i forskellig farver.
Derfor er det en god ide at benytte de faste hvidbalance indstillinger eller selv lære at måle hvidbalancen med andet udstyr. Herunder ser vi tre værktøjer, som gør det lettere at finde frem til den rette hvidbalance. De har, som du vil se, både fordele og ulemper.

Kodak gråkort. Størrelse på kortet er ca. A4 format. Fås også mindre.

Den første stabile WB metode vi ser på, er det klassiske Kodak gråkort. Det koster kun 100 til 200 kroner. Du kan bruge det til to funktioner. Du kan hjælpe kameraets lysmåler til mere præcist at fastlægge den korrekte mængde af lys, der er tilstede ved optagelsen, fordi Kodaks gråkort er 18% grå, hvilket er gråværdien, kameraets lysmåler retter sig efter.

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på gråkort i kameraet – Picthur Style: Troværdig

 

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på gråkort i RAW konventeringsprogram

For det andet kan Kodaks gråkort benyttes til at finde frem til den rette farvetemperatur. Du stiller den simpelthen der, hvor du gerne vil have nulfiltreret lyset. Placer gråkortet på kort afstand fra kameraet, så det fylder hele søgerfeltet. (Behøver ikke at være skarpt). Indstil dit fokussystem manuelt. Tag et billede i JPG eller Raw formatet. Nu kan du efterfølgende sørge for, at kameraet indstilles efter gråkortets farvetemperatur. Du kan også bruge optagelsen til at finde gråværdien i dit Raw konverterings program, hvis det foretrækkes. Ulempen ved Kodaks gråkort er, at det fylder meget og ikke altid er lige let at placere på rette sted; er samtidig relativ sårbar i forhold til andre løsninger.

Whi Bal Pocket kort
WhiBal Pocket er et lille, super værktøj til at finde den rette farvetemperatur i computerens Raw konverterings software. Egner sig imidlertid ikke til at finde den rette hvidbalance til kameraets out-of-boks billeder, da kortet er så lille, at det ikke kan udfylde billedfladen, og dermed kan der ikke foretages en nøjagtig måling af hvidbalancen.

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på billedet i kameraet – Picthur Style: Troværdig.
Dette billede er ikke et udtryk for at WhiBal er dårlig til måling af hvid balance, men kun at kameraets hvid balance i dette tilfælde har målt helt skævt, og ved brug af. WhiBal Pocket versionen ikke giver gode mulighed for gode farvekorrekte out of boks billeder

 

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på WhiBal kort i RAW konventeringsprogram

 

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på WhiBal kort i RAW konventeringsprogram, billede korrigeret i WhiBal software.

Fordelen ved WhiBal Pocket er, at det er lille og kompakt, og derfor let at medbringe. Den seneste version af kortet er smart , idet det har en blank overflade i de sorte og hvide områder. Det gør det lettere at vurdere om lyset, der reflekteres til kameraet, er en direkte spejling af lyskilden, hvilket i øvrigt ikke er optimalt.
Det sorte og hvide område kan også give fordele, som kan bruges ved Raw konvertering i computeren. Gråværdien på kortet skal ikke ses som et 18% gråkort. Det er kun en WB reference. Hvis du ønsker at få farvekorrekte out-of-boks billeder, kan du ifølge de oplysninger, vi er bekendt med få en større version, som er designet til formålet.

ExpoDisc
Det sidste værktøj, vi skal se på i artiklen, er en helt anden metode til måling af hvidbalancen. Værktøjet kaldes ExpoDisc. Et filter i to dele med mange små ”akkumulatorer”, der kanaliserer lyset fra et stort område ned i næste lag, som består af en hvid opalskive.

Neutral Expodisk, fås også i en portræt version som giver lidt varmer toner. 

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på Expodisc’en i kameraet – Picthur Style: Troværdig

 

85mm. – f:1,2 – Tid 1/350 – ISO 100
Hvid balance målt på Expodisc’en, billede fremkaldt fra RAW fil.

Du holder ExpoDisc’en for objektivets frontlinse og indstiller kameraet til Auto WB. Indstil fokuseringen manuelt og optag et billede. Herefter fortæller du kameraet, at testbilledet, du har optaget, skal være din WB reference. Du aktiverer autofokus og indstiller kameraets WB program til ”manuel måling”
ExpoDisc’en, der er hurtig at arbejde med, opfanger det indfaldene lys og er relativ robust, let og kompakt at medbringe. Minus ved ExpoDisc er, at den kun er 77 mm i diameter. Det betyder, at ExpoDisc ikke dækker frontlinser med større diameter.

ExpoDisc fås også i portræt-version, som gør billedet en anelse varm og dermed opnås en flot, varm hudtone. Den version er naturligvis tiltænkt portrætfotografer. Har du et nyere Canon spejlrefleks med Picture Style, så indstil den til ”Portræt” Picture Style, der teoretisk er en bedre metode til at sikre flotte hudtoner end Portræt ExpoDisc. For Canon fotografer anbefales det at anvende den neutrale ExpoDisc!

Et tyndt blåfilter fra en filtervifte placeres mellem objektivet og ExpoDisc
En filtervifte er et lille prøveark med mange forskellige farver filter.
Du kender det også fra din farvehandel.

Har du ikke et Canon spejlrefleks med Picture Style, men ønsker lidt varmere hudtoner med neutrale ExpoDisc, kan et trick være at sætte et ”tyndt blåfilter” (svagt, blåt filter) mellem ExpoDisc og frontlinsen. Dermed bliver lyset en anelse mere blåligt, hvorfor kameraet lægger mere varmt lys til hvibalancen for at nulfiltrere, og dermed opnås den tilstræbte varmere tone. Det skal dog bemærkes, at Portræt ExpoDisc’ens spektrum er meget nøje afbalanceret til hudtoner.

Overblik

Fordele

Ulemper

Kodak gråkort

Billig
Kan bruges til korrekt lysmåling
Kan bruges til både Out of boks billeder og grå reference i raw konverteringsprogram
Godt til videokamera

Kodak gråkort

Stort og klodset at transporter
Kan være svært at få placeret på rette sted i optagelsen.
Sart overflade og må ikke bøjes

WhiBal Pocket

Til at betale
Er rigtig godt til raw fotografering
Let at transporter
Hvidt- og sort punkt
Refleksoverflade sikre at du ikke få direkte reflekteret lys på dit grå punkt.
Kan fås i større version til brug af Out of boks billeder.
Du kan download et gratis plugin så du også kan bruge WhiBal kortet til korrekt eksponering. (Photoshop plugin)

WhiBal Pocket

Ikke 18% grå
Pocket versionen er ikke bygget til out of boks billeder.
Lidt sart overflade.

Expodisc

Rigtig god til Out of boks billeder
Let at have med rundt
Forholdsvis robust
Tåler vand
Hurtig at arbejde med.
Kan indlægge et tyndt filter til at fremme bestemte toner i Out-of-boks billeder.
Godt til videokamera

Expodisc

Relativ høj pris
Ikke så nøjagtig til præcis grå reference til raw konverteringsprogram.
Medfølgende taske støver Expodisc’en (Brug derfor optisk klud til rengøring)
Størrelse 77mm. Kan dog ved lidt besvær godt bruges til større objektiver

OBS.
Enkelte billeder i artiklen virker lidt mørke. Det skal ikke tillægges nogen værdi. Det er farverne i billedet, du skal fokusere på. Der kan være stor forskel på farver og kontrast afhængig af den anvendte skærm. Derfor kan et billede fremtræde perfekt på en skærm og se forfærdelig ud på en anden, hvorfor en kvalificeret farve-bedømmelse forudsætter, at skærmen er kalibreret.

Er du interesseret at vide mere om omtalte produkter, kan du her få mere information, og hvor de kan købes.

Importør:
Gråkort: Kontakt din lokale fotohandler.
WhiBal kort: Goecker
Expodisc: Hother

Continue reading
Fototeknik, Plus-indhold

Mine billeder er uskarpe… Eller er de?

Albert Einstein sagde en gang, ”Alt er relativt”  og det gælder også vores opfattelse af skarphed.

Du har sikkert oplevet et billede, som ser super godt ud på kameraets skærm i preview. Åbner du imidlertid billedet 100 % i et billedbehandlingsprogram som Photoshop, vil du ofte tydeligt konstatere, at det alligevel ikke fremtræder helt skarpt. Flere får sikkert den umiddelbare logiske tanke at slette det; man kan jo ikke være bekendt at vise det til nogen, når det ikke står knivskarpt – eller kan man?

Billede 1

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds
Objektiv: 85mm. L IS USM
Programindstilling: AV
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f/2.0
Eksponeringstid: 1/200
ISO: 400
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Billedet er teknisk set ikke helt skarpt
Crop 100%

Der er forskellige former for uskarphed. Den ene er, at skarphedsplanet ligger upræcist på en person, hvor den gyldne regel er at stille skarpt på øjnene. En anden form for uskarphed er rystelser forårsaget af for lang eksponeringstid i forhold til den anvendte brændvidde. En tredje klassisk uskarphed er, at motivet bevæger sig for hurtigt i forhold til den benyttede lukkertid.

Billede 2

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds
Objektiv: 135mm. L IS USM
Programindstilling: M
Brændvidde: 85mm.
Blænde: f/4.0
Eksponeringstid: 1/50
ISO: 50
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Studieflash

Stil altid skarpt efter øjet
Crop 100%

Inden du sletter
Objektivets optiske kvaliteter har naturligvis også betydning for skarpheden, men også billedstøj kan sløre detaljer og påvirke det samlede indtryk af billedkvaliteten. Fotografere du med en lang brændvidde på en solrig sommerdag, kan varmestrålingen mellem kameraet og motivet også påvirke skarphedsindtrykket, så der er mange faktorer der samlet set kan have en negativ indvirkning på skarpheden.
Inden man beslutter sig for at slette et billede, der åbnet 100 % i et billedbehandlingsprogram fremstår uskarpt, så klap lige hesten. Skarphed er ikke et absolut begreb. Det er absolut relativt. Med andre ord, synes du billedet står skarpt, så er det skarpt – synes du det står uskarpt, så er det uskarpt.

Billede 3

Eksponerings data:
Kamera: EOS 1Ds
Objektiv: 35mm. f/1.4 L USM
Programindstilling: AV
Brændvidde: 35mm.
Blænde: f/3.5
Eksponeringstid: 1/4
ISO: 100
Håndholdt kamera.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Et billede behøves ikke at være skarp for at fortælle en historie.

Umiddelbart lyder betragtningen til ikke at holde for et nærmere syn, for du konstaterer jo, at åbner du billedet 100 % i et billedbehandlingsprogram, er det tydeligvis uskarpt, men husk lige for næsen af dig i preview fremstår det skarpt.
Som jeg mange gange tidligere har anført, skal du have et sted at måle fra og et sted at måle til, som også omfatter skarphedsbegrebet, hvor der er fastsat en absolut definition for, hvornår et punkt betragtes som værende skarpt.
Det er besluttet, at et normalt øje på mennesket kan opløse 5 linjer pr. millimeter fra en afstand af 25 cm, hvilket er den normale læseafstand. Ses de samme linjer fra en afstand af 50 cm, vil øjet evne at opløse 2,5 linjer pr. millimeter. Halveres afstanden til 12,5 cm, vil øjet derimod være i stand til at opløse 10 linjer pr. millimeter.

Billede 4

Med det skarphedsbegreb in mente kan det slås fast, at skarpheden er relativ i forhold til betragtningsafstanden, hvorfor billedet kan synes skarpt i kameraets preview og uskarpt ved 100 % zoom i et billedbehandlingsprogram. Et billede kan kun betragtes som værende uskarpt, når størrelsen i forhold betragtningsafstanden bliver dårligere en 5 linjer pr. millimeter.
En tommelfingerregel siger i øvrigt, at du skal betragte et billede i en afstand af diagonalens længde, hvis det vel og mærke er et lidt større aftryk; det betyder dog ikke, at billedet opfattes korrekt perspektivisk set.

Billede 5

Fordi skarpheden er relativ, er det også en del af forklaringen på, hvorfor man typisk ikke printer ud i opløsninger større en 300 dpi (300 billedpunkter pr. tomme). Det menneskelige øje har ved normal betragtningsafstand alligevel ikke en større opløsningsevne, hvorfor det er overflødigt at udprinte med et højere dpi.
Hvis en optagelse af en eller anden årsag fremstår uskarp, kan det alligevel rumme en historie af værdi, som gør det værd at gemme, og et lille trick til en visuel forbedring kan være helt at fjerne farverne, så billedet fremtræder i sort/hvid.

Billede 6

De sort/hvide rummer andre kvaliteter end farvebilleder, hvor der i høj grad kommer fokus på kulørerne, hvorimod vi i de sort/hvide får mere lov til at fæstne os ved kontrasterne i billedet, hvorfor de farveløse kommer til at fremtræde mere udtryksfulde i karakteristikken.
Så lov mig aldrig uden omtanke at kassere uskarpe billeder, selvom de ikke syner helt skarpe i dit billedbehandlingsprogram ved 100 % zoom. Først i det øjeblik, hvor kvaliteten af billedstørrelsen i forhold til betragtningsafstanden bliver problematisk, skal du gøre dig tanker i den retning.
Inden det havner i papirkurven og du trykker på kameraets delete-knap, så prøv hvordan en sort/hvid version af billedet fremstår. Jeg ved af erfaring, at der kan skjule sig en positiv overraskelse.

Continue reading
Fototeknik, Plus-indhold

Lysmåling 3 del

Forudsætningen for at få korrekt eksponeret billeder er, at du som fotograf ved hvilke kriterier en lysmåler fungerer, i den sidste af artikelserien om lysmåling ser vi de mere avanceret metoder

Lysmåling er alfa omega for at opnå flotte billeder, fordi det ganske simpelt er lysets påvirkning, der er forudsætningen for, at vi overhovedet kan fotografere.

For at det i det hele taget var muligt i filmens tidsperiode at kunne måle lyset, var film- og kameraproducenterne nødt til at definere nogle fælles parametre, lysmålingen skulle omfatte for at sikre en korrekt lysdosering og eksponering af filmen. Det blev til de værdier, vi i dag kender som lysfølsomheden: lysmåling: 18 % grå. (International Standards Organization)

 

 

Figur 1

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 85mm. L USM
Programindstilling: M
Brændevidde: 85mm.
Blænde: f:1.6
Eksponeringstid: 1/160
ISO: 100
Kamera håndholdt.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

 
I princippet behøver kameraproducenterne i den digitale tidsalder ikke længere at overholde 18 % standarden. I dag skal der bare foregå en tilpasning af lysmåleren i forhold til billedsensoren, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at tage hensyn til filmproducenterne. Det er i øvrigt min erfaring fra mange test, at Canons små kompaktkameraer i forhold til andre producenter altid præsterer lysere optagelser, når jeg afstemmer testbillederne med min manuelle lysmåler.

Figur 2

Eksponerings data:
Kamera: EOS 5
Objektiv: 135mm. Soft fokus + to mellemringe
Programindstilling: M
Brændevidde: 135mm.
Blænde: f:2.8
Eksponeringstid: 1/125
ISO: 100
Kamera håndholdt.
Billedstabilisering: Nej
Polfilter: Nej
Flash: Nej

Det kan meget vel skyldes, at Canon med de mindre kameraer har valgt at måle lyset baseret på 13 % grå, fordi den værdi er mere korrekt end 18 % grå, som vi var inde på i 1. del af lysmåling. Da Canon i de mindre kompaktkameraer ikke skal tage hensyn til filmfølsomheden, har det ingen praktisk betydning for brugeren, hvordan lyset måles, men resultatet vil ofte være mere korrekte eksponeringer og dermed flottere billeder. Canon kan desværre ikke gøre det samme med spejlreflekskameraet, fordi der her er flere andre parametre at tage hensyn til i forhold til eksterne tredjeparts producenter (Eks. lysmåler producenter).
Det faktum at producenterne har 18 % som fælles standard betyder, at der vil være en række specifikationer, som skal overholdes, når udstyr udvikles og fabrikeres. På trods af den højteknologiske standard i kamera- og objektivproduktionen, vil der imidlertid stadig være naturbetingede forhold, som vil afstedkomme små afvigelser i de fastsatte standarder.
Eksempelvis burde det i teorien ikke betyde noget for lysmåleren, hvilket objektiv der blev påmonteret kameraet, bare der var lys nok til lysmåleren. Praksis er dog en anden, visse objektiver vil gøre billedet lidt for lyst, andre lidt for mørkt, andre igen vil afgive mindre forskellige farvestik.

Lysmålingstest
Her tester jeg nogle af mine egne objektiver. Jeg har lavet testen på et hvidt A3 ark med en jævn belysning. Fokussystemet kan godt have svært ved at stille skarpt på papiret. Derfor så er et lille trick at holde et stykke sort papir fladt op mod det hvide papir. Herefter kan fokussystemet let stille skarpt. Når fokus er opnået, så indstiller du til manual fokusering på objektivet, også laver du selve objektivtesten med pågældende objektiv. Derefter så er det videre til næste objektiv hvor du kan bruge samme teknik til fokusering.

Figur 3

Derfor er det vigtigt, at du som fotograf tester dit udstyr for at lokalisere svaghederne. Nogle test er meget avancerede, andre mere enkle. En test, du selv kan udføre, er at rette dit kamera mod en hvid eller grå væg som er jævnt belyst, du kan også bruge et stykkepapir der stort nok til at det dække hele billedfladen. Bemærk dernæst din motivbeskæring og stil eventuelt manuelt skarpt. Indstil kameraet på ISO 100, vælg programindstillingen AV og eksempelvis blænde 5,6, tryk udløserknappen halvt ned og aflæs den eksponeringstid, kameraet vælger.
Dernæst påsættes et andet objektiv på kameraet. Anvend samme motivbeskæring, og kan du ikke indstille det nye objektiv på samme brændvidde som på det første, må du vælge den nærmeste, og så flytte kameraet fysisk, så motivbeskæringen bliver ens – og testen udføres igen. Optimalt skal kameraets lysmåler finde frem til samme værdi som i første test – hvis ikke aflæses forskellen i de målte eksponeringsværdier.

Figur 4

Som du kan se på mine testbilleder. og måske regne ud, så er mine ”nul” objektiver dem på 1/60 sek. Så objektiver med en eksponeringstid der er længere end det bliver for lyse, og dem med korter lukketid for mørke. Forskelle på mine objektiver svinger dog kun med 1/3 blænde, så der er meget lidt forskel på dem.

Forskelligheder på de to objektiver handler måske om, at du med tiden får erfaring for, at det ene objektiv generelt præsterer lidt for mørke billeder og det andet velbelyste billeder (betegnes som nul-objektivet). Samtidig ved du fra testen, hvor meget du skal overeksponere med det afvigende objektiv i forhold til kameraets lysmåler. Husk i øvrigt at en test altid skal udføres under stabile lysforhold.
Der findes også andre metoder til at måle lyset. Det kan være med en håndholdt lysmåler, som primært måler det faktiske lys, hvor kameraets egen lysmåler registrerer det reflekterende lys.

Figur 5

Den håndholdte lysmåler leveres i flere udgaver. Det vil sige, de bruger lidt forskellige teknologier til at fastlægge eksponeringsværdien. Den mest simple og måske også teknologisk den ældste er selén-lysmåleren. Den fungerer i princippet som en solcelle. De lysfølsomme områder påvirkes af lys, og der opstår en spænding, som får en nål på en skala til at bevæge sig. Jo mere lys, jo kraftigere udslag giver nålen på skalaen, der er forsynet med en række tal, som anvendes til at indstille kameraet eskponering.

Elektronisk lysmåler
Den noget mere avancerede elektroniske lysmåler er et fast og vigtigt værktøj for en hver studiefotograf, og det af to årsager. Den måler lyset meget nøjagtigt og kan tilmed måle flashlys. De mere avancerede kan endog måle flashlyset og det forhåndenværende lys på samme tid og dermed informere om de helt præcise eksponeringsbetingelser.
Fordi de elektroniske lysmålere også kan måle flashlys, betegnes de et flashmeter. De fås i mange varianter, og der er forskellige producenter på markedet. Konica/Minolta var i mange år den ukronede konge i flash- og colormeter teknologien. (Colometret måler farven på lyset.) Efter Sony opkøbte Konica/ Minolta nedlage de desværre det specielle fagområde. Det gav efterfølgende plads for Sekonic til at overtage Konica/Minoltas førerposition på området.

Figur 6

Håndholdte lysmålere og flashmetrer er primært designet til fotografering under stabile lysforhold og avanceret flashfotografering. Derfor er det også et meget vigtigt værktøj for professionelle. Du kan med de fleste flashmetrer måle både det indfaldende- og det reflekterede lys. Det gøres på nogle flashmetere ved at afmontere den hvide kåbe placeret foran sensoren.

Figur 7

En lysmåling udføres ved at placere lysmåleren det sted, hvor du ønsker en korrekt lysmåling udført, og den hvide kåbe rettes imod optagepunktet. Derefter aflæses eksponeringstiden og blænden ud fra den ISO værdi, du har angivet på flashmetret.

Figur 8

På de mindre versioner af flashmetrer indstiller du ISO værdien og den eksponeringstid, du vil anvende og flashmetret oplyser, hvilken blænde du skal anvende. På de støre modeller kan du også vælge den blænde, du vil bruge, og måleren finder så den rette eksponeringstid.
Det kræver lidt øvelse at benytte håndholdt lysmåler. Specielt hvis du skal måle kantlys eller hvis du vil måle forskellige lyskilder i forhold til hinanden. Ved kantlys rettes lysmåleren mod lyskilden i en rigtig vinkel, som kræver lidt fornemmelse og erfaring at finde, men en god regel er, at den hvide kappe skal modtage 50 % af kantlyset. Dæk evt. med hånden for de andre lyskilder når kantlyset måles.

Figur 9

Måling af kantlys.

Skal du måle flere lyskilder individuelt, skal du skygge for de andre lyskilder under den enkelte måling. Du skal være opmærksom på ved afdækningen, at lysmåleren ikke påvirkes af reflekteret lys, som eksempelvis kan stamme fra ens eget tøj, hvorfor den perfekte fotograf anvender ikke reflekterende sort tøj. 🙂
Når alle lyskilder individuelt er målt og justeret ind efter hinanden, måles det samlet lys. Herefter indstilles kameraet til den eksponeringsværdig lysmåleren samlet er kommet frem til.

Figur 10

Tilslut lysmåleren til computeren og kaliberer den med kameraet

En moderne lysmåler/flashmeter er et præcisions værktøj. Den nyeste model fra Sekonic giver mulighed for, at du kan kalibrere efter billedsensorens lysfølsomhed. Det har den fordel, at du kan kalibrere lysmåleren helt præcist i forhold til kameraet. Dermed elimineres den lille upræcished, der ligger i det gamle 18 % lysmålingssystem.

Figur 11

Kalibrerings software. Du kan kalibrerer op til tre kamera.

Du kan også måle højlys og skygge og på den måde ud fra lysmålingen danne dig et godt billede af kontrastforholdet. Du kan aflæse hvor meget eller hvor lidt flashlys, der er i forhold til det eksisterende lys. Måleren kan også indstilles, så du kan aflæse EV værdien. Den store og nye model fra Seconic har også et spotmeter, som måler det reflekterende lys på samme måde som kameraet.

Figur 12

Du ser igennem øjet til højre og ud gennem venstre når du skal spotmåle

En håndholdt lysmåler giver dig også muligheden for at måle lyset under forhold, hvor kameraets indbyggede lysmåler må give op. En sidste fordel med den håndholdte lysmåler er, at du kan måle den præcise filterfaktor på et filter (Filterfaktor = Hvor meget lys der absorberes i filteret) Det gør arbejdsprocessen med filtrer meget hurtigere og lettere.

Figur 13

Måling af filterfaktoren (Filterfaktor = Hvor meget lys der absorberes i filteret)

Når alt kommer til alt har kameraets- og den håndholdte lysmåler kun det ene formål at sikre en perfekt eksponeringstid i form af lukkertid og blændeåbning i relation til den valgte ISO følsomhed. Imidlertid vil der altid være minimal divergens mellem den oplyste eksponeringstid og den reelle eksponeringstid, ligesom der vil være en lille forskel på den oplyste blændeåbning og den reelle blændeåbning – det samme forhold gør sig gældende med ISO værdierne, hvorfor der altid vil opstå lille unøjagtighed i eksponeringen.
Da et histogram er baseret ud fra faktiske billedoplysninger, kan du anvende dette til helt præcist at vurdere eksponeringen, men bestræb dig altid på en præcis eksponering ved brug af lysmåleren og kontroller så efterfølgende på histogrammet.
Skulle du være interesseret i et Sekonic flashmeter, så få de hos importøren Goecker

Continue reading